Halim bor i Indonesien og tjener til livets opretholdelse ved at samle kasserede ting og genbruge dem. Nogle kalder ham for en kludekræmmer, mens andre betegner ham som en skraldemand. Ind i mellem bruger han tid på at renovere en ting, så han kan sælge den til en bedre pris. Det er den eneste måde, han kender, hvorpå han kan tjene penge.
Omgivet af skrald og affald hver eneste dag begyndte Halim at sammenligne sit liv med affald. Han fandt ingen mening i, hvad han gjorde. Hans liv var tomt og værdiløst, lige som de kasserede ting ikke blev regnet for noget af nogen. Spot og nedsættende ord fra mennesker omkring ham, gennemborede hans hjerte. De var som djævelens hvisken, der blot ville opsluge hver eneste lille glæde og drukne ham i depressionens hav.
En dag skruede Halim på sin radio og fandt et program på sudanesisk sendt fra TWR Indonesien. Begejstret over at have fundet noget, som gav ham håb, begyndte han at lytte regelmæssigt. Dette tændte hans lyst til at høre mere om Jesus Kristus. Som en løve der vågner af sin søvn, begyndte hans tro at vokse.
Halim besluttede sig for at blive kristen. Dette valg ændrede ikke på hans økonomiske situation, hverken til det bedre eller dårligere. Men han havde fundet ud af, at hans værdi ikke afhang af, om han havde et godt arbejde. Selvom han fortsat samler skrald, takker han Gud for hver eneste dag!
Hånen fra andre mennesker hører aldrig op. Halim bliver stadig mødt af spottende tilråb. For eksempel: ”En skraldemand er fortsat en skraldemand, selvom han er blevet kristen. Han vil aldrig blive chef.”
Men i stedet for at lade ordene såre ham, som de gjorde før, så besvarer han spotternes hån med et smil.
Kilde: TWR
Illustrationsfoto: Colourbox.dk
