Mens jeg stod bag tremmerne, hørte jeg frygtelige lyde I gangene

En mand, som i en årrække har siddet fængslet i Polen, skrev til Noreas partner, TWR, for at fortælle hvordan han fandt sand frihed, selvom var låst inde i en fængselscelle.

Dette er hans historie:

”Mens jeg stod bag tremmerne, hørte jeg frygtelige lyde i gangene og indåndede stanken af forrådnelse fra min celle. Jeg forsøgte, mere end én gang, at begå selvmord, men selv døden nægtede at acceptere mig.

En nat, mens jeg zappede gennem kanalerne på min radio, stødte jeg på én som skulle komme til at ændre mit liv for evigt! Nogen talte om den kærlige Gud som tilgiver, genskaber, giver glæde og fred.

Jeg blev opdraget til at tro, at kærlighed er en løgn. At Gud skulle kunne elske en usling som mig var aldeles udelukket. Alligevel sagde programværten: ’Guds kærlighed når ind bag selv den dybeste plet som nogen synd kunne efterlade. Den forløser sjæle og skaber liv igen.’

Jeg blev afhængig af at lytte til Trans World Radio. En nat hørte jeg en salme der kaldte mig til at tage en livsforandrende beslutning:

Kom, I syndere, fortabte og ensomme,
Jesus blod kan gøre dig fri,
For Han reddede de værste ibland jer,
da han Frelste en usling som mig.

Jeg bøjede mit hoved og råbte til Herren. Pludselig var mørket og  misfornøjelsen væk, og glæde og fred fyldte i stedet mit hjerte.

Jeg begyndte at vidne for mine medfanger. En dag spurgte en af fangerne: ’Hvad er hemmeligheden bag dit konstante smil, din glæde, din selvkontrol og din gode opførsel? Jeg ønsker at være ligesom dig – hvad skal jeg gøre?’

Efter at jeg havde delt min vidnesbyrd med ham, tog han imod Herren som sin frelser. Sammen startede vi en bibelstudiegruppe op i fængslet.

Gud brugte mig herefter – i mere end 5 år – til at vidne for knuste hjerter og han helbredte deres sjæle. Da jeg blev løsladt lagde Gud endnu en vigtig mission foran mig. Jeg brænder for at fortælle alle dem der bor i mørke og uvidenhed, at den eneste måde hvorved man kan vinde sand frihed, er gennem Jesus Kristus.

Jeg er forpligtet, nu, og indtil jeg skal møde min konge, til at lade friheden klinge”

[thrive_leads id=’5808′]

Tak Gud, at han bruger radioudsendelser til at nå mennesker som føler sig forladte og fortabte. Bed om at mange flere liv vil blive reddet, gennem Mediemission.

Kilde :  TWR