Seks unge mænd finder Jesus gennem SAT-7 PARS

Unge mænd fra Mellemøsten

Unge Ramin* kontaktede os, ivrig efter at vide mere om Jesus, efter han havde set SAT-7 PARS. Ramin havde opdaget Guds kærlighed, og han ønskede, at hans venner også skulle høre om det. Derfor bad han nu SAT-7 PARS om at tage kontakt til vennerne. Efter få uger besluttede både Ramin og vennerne, at de ville følge Jesus.

Men inden medarbejderne fra SAT-7 PARS bad sammen med Ramin, ville de sikre sig, at han havde forstået, hvem Kristus er, og hvad hans liv, død og opstandelse betyder for os. Ramin bekræftede, at det netop var grunden til, at han ønskede at blive kristen, og efterfølgende bad de sammen med ham. Glæden var stor, fordi Ramin havde taget dette valg.

Ramin havde allerede fortalt en af sine venner om Jesus. Derfor kontaktede han SAT-7 PARS og bad dem om at tage kontakt til vennen, Darius*, næste dag. Han ville nemlig vide mere. De ringede til ham og fortalte ham om Guds kærlighed. Efterfølgende ønskede vennen også at overgive sit liv til Jesus.

En anden af Ramins venner, 25-årige Toofan*, takkede SAT-7 PARS for også at have kontaktet ham og hjulpet ham til af forstå mere om kristendommen. Han sagde:

”Mine venner og jeg har fundet ud af, at det er ude med os, hvis vi ikke tror på Gud. Uanset hvilket pres vi vil møde, ønsker vi at overgive vores liv til Jesus Kristus. Men jeg vil gerne bede jer om ikke at lade os alene, men blive ved med at undervise os, for der er ingen andre, som kan gøre det her.”

Støtte til nye i troen

”Vi opmuntrede alle disse unge mænd til at se vores programmer og tilbede Gud sammen. Vi fortalte dem, at Jesus har sagt, at hvor to eller tre er forsamlede i Hans navn, vil han være midt i blandt dem,” siger en af medarbejderne fra SAT-7 PARS. ”Dette er virkelig den sande betegnelse på en menighed.”

Disse, som er nye i troen, har brug for støtte fra deres brødre og søstre rundt omkring i verden. De spørger om forbøn. De har især brug for hjælp til at vise Guds kærlighed for dem, de lever i blandt, og for at få lokale forbindelser til andre kristne.

SAT-7 PARS er en livline for mange af disse kristne. Kanalen tilbyder bibelundervisning på deres eget sprog. Men hvad der er endnu vigtigere. Den bringer håb.

Bed for disse unge mænd. Bed om Guds beskyttelse over dem, mens de vokser i troen. Bed også om styrke og visdom til SAT-7 PARS medarbejderne, så de fortsat kan være en støtte og opmuntring for de seks venner.

*navne er ændret af sikkerheds hensyn og foto er blot en illustration

Kilde: SAT-7