Når den nye måne viser sig, markerer det begyndelsen på den nye, islamiske måned, og Eid al-Fitr,
“Fejringen for fastens ophør” begynder! Efter tredive dages faste er Eid-festen ved ramadanens
afslutning en glædelig tid som typisk varer omkring tre dage. Muslimer køber i den forbindelse nyt
tøj, spiser særlig mad og udveksler gaver. I lande, hvor muslimer udgør flertallet, pyntes gaderne ofte,
og der afholdes festival. Børn går fra dør til dør og får slik. For mange muslimer begynder Eid al-Fitr
med fællesbøn ved daggry og uddeling af penge (zakat) til de fattige, hvilket er en af islams fem
søjler. Du kan hilse muslimer i disse dage ved at sige “Eid mubarak!”, hvilket betyder ‘Velsignet Eid!’
LAD IKKE RAMADANEN VÆRE ENDEN PÅ DINE BØNNER
Tænk over, hvordan du kan bede for og støtte kristne med muslimsk baggrund. Skriv i dag ned i din kalender, at du skal huske ‘Den globale bededag for kristne med muslimsk baggrund’ som er den 18. november. Hjemmesiden findes på mbbglobal.net, og som regel livestreamer de et bedemøde på deres Facebook-side.
Communio Messianica er en verdensomspændende bevægelse dedikeret til at støtte kristne med muslimsk baggrund. Communio Messianica er medlem af World Evangelical Alliance og støtter inklusion af kristne med muslimsk baggrund i lokale kirker, hvor det er muligt, og hvor de er velkomne. Men den støtter også etableringen af husmenigheder for kristne med muslimsk baggrund på steder, hvor omverdenen er fjendtligt stillet overfor kristne. Bed for dem i deres stræben efter at være et sted, hvor kristne med muslimsk baggrund fra hele verden kan finde opmuntring og resurser.
Communiomessianica.org
Tak fordi du bad sammen med os og med kristne over hele jorden.



