2. marts
Paulina voksede op i Damazin, en storby i delstaten Blå Nil i Sudan. Da en præst rakte ud til hendes muslimske familie, blev Paula fascineret af tanken om, at hun kunne blive en ny skabning. Da hun blev 18, begyndte hun at søge Jesus, og både hendes tanker, sind og adfærd begyndte at forandre sig. Hun kunne se Gud arbejde i sit liv, og begyndte straks at dele evangeliet med sin familie og sit lokalsamfund.
Paulina flyttede senere til sin stammes hjemby, lige på den anden side af grænsen til Sydsudan. I 2011 blev dette område hjem for 130.000 flygtninge fra Blå Nils mange stammer. Flere tusinde flygtninge ankom senere fra andre steder i Sudan, da borgerkrigen hærgede landet.
I en drøm sagde Gud til Paulina: “Medmindre du mætter dette sted med Guds ord, vil det aldrig forandre sig!” Hun begyndte at samle kvinder fra forskellige kirker til bøn og evangelisation. Hun bad ofte for patienter på det lokale hospital. Ikke desto mindre manglede Paulina resurser til at komme ud til flygtningelejrene. Så hun bad.
Og Gud svarede. Paulina lærte for nylig nogle mennesker at kende, som hjælper hende med at køre ud til lejrene og tage kontakt til de unåede stammer. De forsyner hende med lydmateriale, som hun kan dele ud til dem, der er ivrige efter at høre mere. Næsten hver dag besøger hun kvinder, beder for deres behov og fortæller dem om Jesus. Hun bliver fyldt af glæde, når hun ser Gud arbejde og forandre disse samfund.
Forslag til bøn
- Lovpris Gud for, at flere stammer fra Blå Nil bliver mere åbne for at høre om Jesus.
- Bed om, at Guds rige må blive etableret i hver eneste af disse stammer gennem flere arbejdere som Paulina.
- Bed Gud om at sørge for flygtningene, og om at høsten må være stor iblandt dem på trods af den udbredte hungersnød.
For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.
— Hebr 4,12
