3. marts
Gilakerne er en folkegruppe på knap fem millioner, hvis hjemland er Gilan på den sydlige og sydvestlige kyst af det Kaspiske Hav. De betragter sig selv som iranere og taler generelt det iranske nationalsprog, farsi, men har også deres eget sprog, gilaki, og deres egen kultur.
Varesh er Gilak. Selvom han var en talentfuld musiker, var han hjemløs, boede under en bro, og var afhængig af stoffer, da han mødte Jesu kærlighed. Han blev på mirakuløs vis fri af sit stofmisbrug og begyndte at bruge sit musikalske talent til at lovprise Gud. Imidlertid kunne han på grund af en alvorlig talefejl ikke synge. Under 1980’ernes krig mellem Iran og Irak bemærkede Varesh, hvordan en berømt sanger benyttede sig af sange for at tilskynde unge mænd til at drage til frontlinjen. Derfor bad han Gud om at kalde sangere, der i stedet ville lede mennesker ind i hans kærlige arme. Ikke længe derefter sagde hans præst til ham, at han skulle blive en af de sangere. Idet han bad, modtog forbøn og prøvede at synge, forandredes hans mund og tunge – Gud helbredte ham.
Varesh begyndte at skrive digte og lovsange på både farsi og gilaki. Han begyndte også at virke som præst for andre. Desværre blev han på grund af de aktiviteter arresteret og fængslet, og da han blev løsladt, måtte han og hans familie forlade Iran og søge asyl i et andet land. Men de tjener fortsat Herren, og med opmuntring og støtte fra andre kristne udgiver Varesh for første gang sine lovsange på gilaki, og leder også lovsangen i den første online gilaki-kirke.
En af hans sange om tilgivelse, udgivet i form af en musikvideo lavet af hans datter, hjælper andre gilaker til at tilgive dem, som har gjort dem ondt.
Se Vareshs video her: youtu.be/xwKeLsrWfJE
Forslag til bøn
- Bed om, at mange gilaker må komme til tro på Jesus gennem Vareshs lovsange.
- Bed om, at kristne må høre Herren tale igennem sangene og være lydige imod hans ord.
- Bed om, at Varesh og hans familie må finde et sted, hvor de kan få vedvarende asyl, og om at de må have fred, mens de venter.
