8. marts
Da Ruslan kom til tro, var han den første kristne i sin afsidesliggende hjemegn. Han holdt ud gennem mange prøvelser: Hans far og bror gennemtæskede ham og lod ham ligge for at dø. Han blev arresteret og slået af politiet, ligesom han blev stenet, da han dukkede op til en vens begravelse. Igennem alle disse hændelser oplevede han imidlertid også, at flere usbekere kom til tro, og at der blev etableret adskillige husmenigheder.
I Ruslans område er der meget lidt vand og det vand, der er, er af ringe kvalitet. Som resultat udviklede Ruslans hustru Imona nyreproblemer og mistede to børn under graviditeten. Lægerne sagde, hun aldrig ville kunne få børn. Naboerne hånede dem: “Se, det er hvad der sker, når man bliver kristen.”
En kristen organisation var opmærksom på behovet for rent vand i området og besluttede at bore en brønd. De måtte bore meget dybt, indtil de nåede en flod i undergrunden. Nu har Ruslans landsby ikke bare rent drikkevand, men kirken leverer også jævnligt vand til de andre nærliggende landsbyer med en lastbil.
Ruslan inviterede politimesteren, imamen og alle de mennesker, der havde forfulgt ham, med til åbningsceremonien og gav Gud æren. Hans hustru har nu født to dejlige, raske børn.
Forslag til bøn
- Bed om, at Ruslan og hans familie må finde trøst og styrke i deres kristne tro.
- Bed om, at Helligånden må udøse levende vand over tørstige, usbekiske hjerter.
- Bed om, at regeringen må opfylde sine nye løfter om at tillade registrering af kirker.
Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.
— Joh 4,14
