Dag 20: MUSLIMSKE GÆSTEARBEJDERE I SINGAPORE

9. marts

Næsten en halv million gæstearbejdere – de fleste af dem muslimer – indgår i Singapores befolkningstal på seks millioner. Daud var engang en af dem. Økonomiske begrænsninger i hans familie betød, at han ikke kunne fuldføre sine religiøse studier og blive imam, sådan som han drømte om. Som ældste søn forlod han sin familie og sin hustru, som han netop var blevet gift med, for at slutte sig til de 250.000 andre gæstearbejdere fra Bangladesh i Singapore. Livet bød på mange udfordringer for Daud – arbejdsbureauerne snød ham, og til sidst mistede han sit job og blev bange. Han havde ingen steder at gå hen. Til sidst henvendte han sig til nogle kristne ved et lokalt velgørenhedsarrangement efter hjælp. Indtil da havde han bevidst gået udenom dem, da han jo vidste, at de var fra en kristen kirke, men han var desperat.

Han blev rørt af deres omsorg, og Isa Moshiho (Jesus Messias) gjorde indtryk på ham, så hans hjerte tøede op. For første gang indså han, at han var skabt i Guds billede, så han kunne dele sine tanker, sin vilje og sine planer med ham. Sikke en ære – at Gud ville ønske et forhold til ham! Efter to måneder med bibellæsning tog Daud imod Jesus som sin Herre og Frelser og blev døbt.

Daud fortalte om det, han lærte, til sin far og sin unge hustru over telefonen. De gav udtryk for, at de også ønskede at tro på Jesus. Da han kom hjem, begyndte Daud straks at række ud til sine øvrige slægtninge. En efter en kom mange af dem til at kende Herren. Han vidnede, at gennem udnyttelse og tab havde Gud frelst ham og bragt ham ud af mørket til lyset. Hans liv var blevet fyldt med glæde, da han mødte Jesus!

Forslag til bøn

  • Bed om, at singaporeanerne må udvise varme og respekt overfor gæstearbejderne i deres land.
  • Bed om, at kristne i Singapore må række evangeliet til landets gæstearbejdere.
  • Bed om, at muslimer, som elsker Jesus, må vidne om ham i deres hjemlande.

For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig.
— Matt 25,35