13. marts
Omed er en pashtuner som for mange år siden kom til Tyskland som flygtning. I flygtningelejren fik han en bibel, og venlige kristne tog sig af ham. Da han på et tidspunkt var nær ved at opgive håbet i sin ensomhed, hjalp en venlig, offentligt ansat ham med at flytte ind i en delt lejlighed sammen med en gruppe kristne. Her fandt Omed svar på sine spørgsmål om tro og tog imod Jesus som Frelser og Herre. Bibelen blev hans glæde og trøst i stadig vanskeligere tider. Han sender gerne vers fra den til andre for at glæde dem.
For nogle år siden flyttede Omed tilbage til sit hjemland, Pakistan. Dér kan han ikke tale højt om sin tro. Men han lever i et tæt forhold til Jesus og inspirerer venner og slægtninge til at reflektere. I landsbyen er han kendt og respekteret som en venlig rollemodel.
Engang blev han tæsket for sin tro. “Vent!” sagde han til den person, han talte med. “Lad mig forklare, hvad jeg mener. Hvis du har ret, så slå mig. Men hvis jeg har ret, så lad mig være.” Han fik ikke flere tæsk den dag.
En dag spurgte en højt respekteret muslim Omed: “Er du kristen?” Omed ønskede ikke at forsage sin tro, men han var også klar over, hvor farligt det var at bekende den. “Se på de kristne. Kender du en muslim, som lever sådan et godt liv? Nej? Det tænker jeg over, kære broder. Og det bør du også gøre!” Taknemlig for at han ikke havde fornægtet sin Jesus, gik Omed hjem. Han har så godt som intet åndeligt fællesskab, fordi det ville være for risikabelt for det kristne netværk såvel som for ham selv at mødes. Men han forbliver i glæde tro mod Jesus og forkynder ham omhyggeligt og hengivent.
Forslag til bøn
- Bed for de flere end 50 millioner pashtunere i verden. Der er meget få kristne iblandt dem.
- Bed om visdom, mod og Guds beskyttelse til kristne som Omed.
- Bed om at glædesfyldte, kristne fællesskaber må opstå iblandt pashtunerne.
[Han] trøster os i al vor trængsel, så vi kan trøste alle dem, der er i trængsel, med den trøst, vi selv trøstes med af Gud.
— 2 Kor 1,4
