14. marts
Hussein tilhører nuba k’walip-folket og lever som flygtning i Sydsudan sammen med sin mor og syv yngre søskende. Hans far døde i krigen. Livet i lerhytterne uden elektricitet og rindende vand er vanskeligt, og sygdom er udbredt.
Indtil for tre år siden var Hussein muslim og praktiserede daglige bønner sammen med sine naboer. Men så hørte han om Jesus fra en ugandisk kristen. Det krævede stor tålmodighed og mange samtaler at svare på Husseins spørgsmål og fejlopfattelser. Andre kristne iværksatte forbøn for ham. Til sidst tog han imod Jesus som Frelser og Herre og blev døbt. En lokal missionær vandrede med ham og oplærte ham i et år. Og nu leder Hussein en lille husmenighed blandt shatt-folket, en anden nubisk folkegruppe, som generelt set er unået.
En fra teamet skriver: “I aften er jeg på vej til shatt-husmenigheden sammen med Hussein. Den lille gruppe mødes i skyggen af et hus ved siden af vores skole. Hussein læser det stykke fra Matthæusevangeliet, hvor Jesus af Helligånden bliver ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Bagefter holder han en kort prædiken. Hans ven, som han selv oplærer, leder så gruppen i bøn. Taknemlighed kendetegner mange af bønnerne, og Hussein og jeg tager ganske opmuntrede hjem.”
På vejen tilbage stiller Hussein spørgsmål vedrørende den bibeltekst, han læste højt. Han forstår endnu ikke meget af den selv, men han har stor appetit på Guds ord, såvel som stor kærlighed til Jesus og menneskene her. Hans kærlighed til og tro på Jesus er åbenlys – også for hans familie og naboer.
Forslag til bøn
- Bed om visdom, styrke og åndelig vækst for Hussein og andre efterfølgere af Jesus.
- Bed om, at Gud må lade husmenighederne blandt shatt-folket vokse og blive til flere.
- Bed om, at der må opstå kirker iblandt alle de folkegrupper, der lever som flygtninge i Sydsudan.
Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.
— Joh 14,26
