18. marts
Turkmenistan er det mindste land i Centralasien målt på befolkningstal. De seks millioner indbyggere deler det meste af Turkmenistans areal med Karakumørkenen, hvilket tvinger turkmenerne til at emigrere i søgen efter arbejde. Derfor bor 130.000 turkmenere nu i det sydlige Usbekistan og Karakalpakstan, en autonom region i Usbekistan.
Nasiba er en turkmensk kvinde som har lært Guds kærlighed at kende. Fyldt af overbevisning har hun udlevet sin nye tro på Jesus ved at involvere sig i oversættelsesarbejde. Da hun blev opdaget af myndighederne, blev hun udsat for forhør og forfølgelse. Det var uger, som ingen ville vælge frivilligt. I sin nød flygtede hun fra Turkmenistan, sit elskede hjemland.
Men det bevægede hende dybt, at muslimske turkmenere stort set ikke har nogen adgang til det gode budskab. Hun besluttede sig for at tjene Gud iblandt sit folk i det sydlige Karakalpakstan, på trods af sine tidligere oplevelser og den fare, hun vidste, det indebar. Med hjælp fra udviklingsprojekter opbygger hun forhold til de turkmenere, der bor der. Hun kombinerer sit arbejde med vers fra Bibelen, som hun deler med de lokale.
En vinbonde hørte hende fortælle bibelhistorier om “vinstokke og druer”. Frøet slog rod i hans hjerte og voksede snart til en sart, lille plante. Fuld af entusiasme nærer han en enkel tro som et barn. Nasiba besøger jævnligt sin familie, tager sig tid til dem, lytter til deres bekymringer og glæder, deler sin tro med dem og oplærer dem som disciple.
Forslag til bøn
- Bed Gud om at velsigne Nasiba i hendes tjeneste og om at kalde flere til tjeneste i hendes område.
- Bed om, at evangeliets frø må spire og gro i turkmenernes hjerter.
- Bed om beskyttelse for de unge kristne, og om at de må forblive rodfæstede i Jesus.
Men det i den gode jord, det er dem, der hører ordet og bevarer det i et smukt og godt hjerte, er udholdende og bærer frugt.
— Luk 8,15
