19. marts
Gennem de seneste år har Guds Ånd fejet hen over Saudi Arabien. Der er ikke nogen by eller noget område i Saudi Arabien, der ikke er påvirket af evangeliet. Kristne med muslimsk baggrund proklamerer modigt deres tro og Bibelens lære via sociale medier og internettet. Hvor dette tydeligvis er Guds værk, må visse medlemmer af kongefamilien også tilskrives deres del af æren. De arbejder på at gøre Saudi Arabien til et mere åbent, mere tolerant samfund. De bevæger sig på en hårfin grænse – hvad der også er farligt for dem selv – som giver kristne friheder, de ikke har haft i 1400 år.
En ung, kristen saudi fik at vide af sin familie, at han ikke både kunne være saudi og kristen. De sagde til ham, at hans nationalitet ville blive taget fra ham. Så gik han online og skrev til myndighederne: “Min tipoldefar er saudi. Min oldefar er saudi. Min farfar er saudi. Min far er saudi. Og også jeg er både saudi og kristen. Hvor passer jeg ind i nutidens Saudi Arabien?”
Han modtog ikke nogen personlig respons, men senere fastslog nye menneskerettighedserklæringer fra regeringen, at enhver person i Saudi Arabien må bede i deres hjem på hvilken som helst måde, de ønsker. Han tog dette som sin personlige respons og begyndte straks at bære sin Bibel offentligt. Klædt i saudiernes typiske lange, hvide dragt og med sit rød- og hvidternede hovedtørklæde, er han noget af et syn, når han går på gaden nær sit hjem.
Forslag til bøn
- Bed Gud om at beskytte de ledere i regeringen, som han bruger i sin tjeneste til at åbne døre for evangeliet.
- Bed om, at en levende og åndeligt rig kirke, grundfæstet i Guds ord, må opstå iblandt saudierne.
- Bed for de endnu unåede folkegrupper i Saudi Arabien og for at de må få adgang til evangeliet.
Hvorfor spørger folkene: »Hvor er deres Gud?« når vores Gud er i himlen og gør alt, hvad han vil?
— Sl 115,2-3



