En RIGTIG god nyhed til dig som lytter til Norea Webradio
Lytter til Norea WebRadio

En RIGTIG god nyhed til dig som lytter til Norea Webradio

Norea WebRadio har fået en opdatering som har gjort den mere nemmere at tilgå, mere sikker og lettere at bruge.

Det første, du vil lægge mærke til, er den store afspilningsknap. Ét tryk, og radioen spiller, uanset om du sidder ved computeren eller har telefonen i hånden. Mens du lytter, viser siden, hvad der bliver sendt lige nu, og hvad der kommer senere og hele ugens program er lige ved hånden.

Vil du ønske en sang, trykker du blot på knappen “Ønsk en sang”. Så kan du søge i vores omfattende musikarkiv, vælge din sang og sende en hilsen med til studiet. Måske bliver den læst op i Dagens Dryp.

Vil du gerne have en ugentlig programoversigt til køleskabet, kan siden skrive programmet ud på to måder: en fuld oversigt med beskrivelser eller en kompakt udgave, hvor hele ugen står på ét ark.

På mobiltelefon og tablet kan du desuden få webradioen som et lille ikon på din hjemmeskærm. Benytter du dig af den mulighed er Norea WebRadio altid kun ét tryk væk, og kan spille i baggrunden selvom du bruger andre apps. Siden viser dig, hvordan du gør, og det tager under et minut.

Ønsker du blot at lytte, som du altid har gjort, skal du ingenting foretage dig. Indholdet og programmerne er de samme. Det er kun rammen, der er blevet bedre.

Find din telefon, tablet eller computer frem, skriv webradio.norea.dk, og tryk på den runde ”Play” knap. Så er du i gang.

Sådan installerer du den på en iPhone/iPad


Sådan installerer du den på en android telefon eller tablet

Cookieindstillinger

Søg