Kære Norea-ven
”Jeg går på gymnasiet og er ved at forberede mig til den nationale eksamen. Hele min familie er ortodokse. En dag hørte jeg, at der var startet en radioklub inde hos vores naboer. Jeg troede, det var et almindeligt uddannelsesprogram, de lyttede til og håbede, jeg måske kunne lære noget, der kunne hjælpe mig til min eksamen … ”
Sådan begynder Meaza*, en ung kvinde fra det nordlige Etiopien, sin historie om, hvordan hun en dag forvildede sig ind i en radioklub, der skulle vise sig ikke at være helt almindelig. Hun fortsætter:
”Den første gang da de sagde: ’Inden vi lytter, så lad os bede sammen,’ blev jeg både forvirret og chokeret, men det ville være for pinligt at rejse sig og gå med det samme. Så jeg blev siddende. Da de gav sig til at lytte til radioen, var alle helt stille. Jeg var klar over, at det var et pente-program, men det lykkedes mig at bevare roen og blive siddende til det var slut.” (Pente er de etiopiske ortodokses nedgørende navn for protestantiske kristne).
De dumme, uvidende pente
”Selv om jeg var oprørt, lyttede jeg opmærksomt til programmet. Det handlede om Bibelen. Jeg havde taget en notesblok med og begyndte at tage notater. For selv om det ikke ville hjælpe mig til min eksamen, besluttede jeg at udfordre disse dumme pente på deres uvidenhed. Jeg tog mange notater, men da programmet var slut, havde jeg alligevel ikke fundet noget, jeg kunne udfordre dem med; tværtimod var mit eget hoved fyldt med spørgsmål.
Jeg begyndte i tankerne at beskylde vores ortodokse præster for ikke at lære os Bibelens sandhed. For første gang tænkte jeg, at pente havde ret. Den uge gik jeg hen til en ortodoks præst, som jeg kender, men han svarede ikke direkte på nogen af mine spørgsmål. I stedet sagde han: ”Hvorfor stiller du mig sådan nogle pente-spørgsmål? Vil du måske selv være pente?” Og så advarede han mig mod at spørge om den slags igen.”
Bedre svar
”Jeg blev ked af det og fik kun lyst til at gå tilbage til radioklubben for at lære mere. Så jeg tog derhen for anden gang og medbragte også min notesbog. Jeg kom i god tid, for at få mulighed for at stille lederen nogle spørgsmål. Hans svar var gribende og fik mig til at føle mig godt tilpas i gruppen. Efter to måneder besluttede jeg, at jeg gerne ville tro på Jesus.”
Meazas ”radioklub” er i virkeligheden én af de 8.831 Radio Home-grupper, Norea har været med til at etablere sammen med bl.a. YDCS i Etiopien i løbet af de seneste to år. Grupperne studerer Bibelen ud fra det velkendte, evangeliske materiale Vejen gennem Bibelen. Og grupperne dannes ikke længere kun i de kristne og ortodokse regioner af Etiopien, men nu også i muslimske områder. Over halvdelen af grupperne mangler imidlertid stadig deres egen medieafspiller.
Hjælp os med at skaffe medieafspillere
Det koster cirka 200 kr. at forsyne en Radio Home-gruppe med en medieafspiller, som er nødvendig for at medlemmerne får det fulde udbytte af møderne. Jeg håber, du kan tilgodese Noreas arbejde med et beløb her i maj måned, så stadig flere Radio Home-medlemmer kan finde svar på deres spørgsmål og sige som Meaza: ”Mit liv har forandret sig, og mit hjerte er fyldt op af en glæde, jeg aldrig før har oplevet. Nu har vi lyttet i næsten et helt år. Jeg er et Guds barn. Tusind tak for at give mig denne mulighed.”
De bedste hilsner,
Lea Brøgger Detlevsen, informationsmedarbejder
*Det er forbundet med fare at være pente (evangelisk kristen) i visse stærkt ortodokse områder i Etiopien; derfor kan vi af hensyn til Meazas sikkerhed hverken afsløre hendes rigtige navn eller vise et foto af hende.
