Tilblivelse
Norea Radio Danmark (NRD) blev stiftet af en gruppe unge pionerer indenfor Luthersk Missionsforening, som havde fået syn for de store muligheder for at sprede evangeliet via radioen.
I første omgang blev indsatsen rettet mod Danmark. Da Danmarks Radio havde monopol på at sende radio i Danmark, benyttede man sig af Trans World Radios mellembølgesender i Monte Carlo.
Første landegrænse krydset
NRD fik sit første radiomissionsprojekt udenfor Danmark. Den rumænske præst Jancu Moscovici, som boede i Tyskland, sagde ja til at producere rumænske programmer til sit eget folk. Helt frem til 2001 producerede han ugentlige programmer, som har nået rumænerne gennem skiftende tider og forhold med et klart evangelisk budskab om Jesus Kristus.
Asien kommer i fokus
Det første program til Kinas millioner bag bambustæppet som Norea blev engageret i var ”Vor tid” på sproget mandarin. Senere er flere programmer kommet til: børne programmet ”Popcorn” og ungdomsprogrammet ”Awake with the Angels”.
Norea får eget studie
Norea fik eget kontor og professionelle studier i Haderslev i en bygning, som tidligere blev brugt til at reparere spillemaskiner. Huset er blev ombygget og udvidet i flere omgange, men er stadig rammen om det daglige arbejde.
Hjælp til lokalradioer
De danske lokalradioforsøg gik i gang, og NRD var med fra starten. Lige siden har NRD ydet konsulentbistand og hjælp til programproduktion i de lokalradioer, der er opstået udfra Luthersk Missionsforening, ofte i samarbejde med Indre Mission m. fl.
Andagtsklub
De danske mellembølgeudsendelser indstilles, blandt andet på grund af en udvidet satsning på lokalradioarbejdet i Danmark.
Samme år oprettes Noreas andagtsklub som sammen med de danske kristne lokalradioer afløser Noreas mellembølgeudsendelserne.
Vejen gennem Bibelen
NRD påbegynder programserien "Vejen gennem Bibelen", en dansk version af Dr. Vernon McGees amerikanske serie "Thru The Bible". Serien sendes på danske lokalradioer og kunne desuden lånes gennem Noreas Andagtsklub. I dag er hele serien tilgængelig på LYSETogLIVET.dk.
Kvinder med Håb
Norea bliver en del af Projekt Hannah (som i dag hedder ”Kvinder med Håb”), som har særlig fokus på at give håb, trøst og hjælp til lidende og undertrykte kvinder. Radioprogrammerne giver både åndelig hjælp og praktisk undervisning.
Sene Samtaler
Det direkte telefonprogram "Sene Samtaler" var nybrudsarbejde for Norea, både på indholdsdelen og på distributionsmåden. Det var et direkte telefonprogram som blev produceret i Noreastudiet og via internettet og 9 lokalradioer udsendt live på 9 lokalradioers FM sendenet.
Kristen satallit-TV
I 2003 udvider Norea sit arbejdsområde til også at omfatte TV og bliver en del af SAT-7 netværket og siden 2007 har Norea været partner.
Lyset & Livet
Den nye hjemmeside: www.lysetoglivet.dk lanceres og giver adgang til titusindvis af lydfiler med prædikener, undervisning og andagter
Netværksradio: et fællesprojekt
Et samarbejde imellem kristne danske lokalradioer og Norea, bliver sat i søen i og banede vejen for WebRadioen og en bedre programudveksling mellem lokalradioerne.
Mission i Centralasien
Centralasien bliver i 2007 en del af Noreas arbejde. Der er meget få evangeliske kristne i dette område og de fleste af dem der er første generationskristne.
Norea Webradio
1. september begyndte Noreas WebRadio at sende 8 timer i døgnet, men antallet af sendetimer steg hurtigt og i dag sendes 21 timer i døgnet.
Dramaserie til Etiopiske kvinder
Dramaserien Healing Voice distribueres til lokale grupper ved hjælp af mp3-afspillere. Det er et 'Kvinder med Håb' projekt, som har særlig fokus en lokal sundshedsproblematik i Sydetiopien, hvor særlig mange unge kvinder fik store fødselsskader. Serien blev udviklet til denne folkegruppes særlige behov og udfordring.
Mediemission i Serbien
Norea sikrer produktionen af programmer til den marginaliserede roma-befolkning i Serbien. Programmerne distribueres via internettet og digitale afspillere.
Norea missionær
Norea udsender Kasper Breindahl som tekniker til SAT-7's studier på Cypern, som producerer persiske programmer. Det er første gang, Norea tager det fulde ansvar for en udsendt mediemissionær (Kasper afslutter arbejdet i SAT-7 i 2024).
Radioprogrammer i Tyrkiet
Norea indgår partnerskab med den kristne radiostation i Tyrkiet, Shema Media Group. Sammen kan vi nå mellem 10 og 15 millioner tyrkere via radioen.
Tilliv.dk lanceres
Norea lancerer en ny ressourceside, som særligt henvender sig til unge. TilLiv.dk formidler den kristne tro i tekst, lyd og video. Siden indeholder blogindlæg, dybdegående artikler, opbyggelig forkyndelse og oplærende undervisning på evangelisk-luthersk grundlag.
Somalia og Somaliland
Norea koordinerer i samarbejde med en række partnere opstart af bibelhistorie fortalt i børnehøjde på en indlevende måde distribueres på små digitale afspillere. Og samtidig tager Norea ansvar for radioserien ”Dr. Luke” som oplyser om sygdom og sundhed og forkynder evangeliet for muslimer.
Gumle.tv
Norea udgiver i samarbejde med LM-kids julekalenderen "Gumles Jul". Siden da har Norea produceret flere afsnit af børneudsendelsen i forbindelse med andre højtider.
50års jubilum
Norea sendte sin første radioudsendelse til hele Danmark den 2. februar 1970. Det brød Danmarks Radios monopol, men ikke loven, for programmet blev sendt på kortbølge fra Trans World Radios kraftige sender i Monte Carlo. Norea fejrede jubilæet med flere hundrede Norea-venner og gæster fra partner-organisationer fra hele verden.
Missionær med fokus på Tyrkiet og Sydeuropa
Norea ansætter i samarbejder med Luthersk Mission endnu en mediemissionær, som har fokus på Tyrkiet og ikke kristne i Sydeuropa.
Online Gudstjeneste
Blot få dage efter at Mette Frederiksen meldte ud, at Danmark grundet Covid-19 måtte lukke ned, var Norea og Luthersk Mission klar med den første Online Gudstjeneste. Udsendelsen bliver produceret og sendt fra Noreas studie på Porsevej i Haderslev. Siden da har Norea sendt Gudstjenester på Youtube og Facebook hver eneste søndag kl 10.30.
Podcast
Norea har gennem mange år podcastet ”Vejen gennem Bibelen” og ”Guds ord er levende”, men i 2021 kommer der i samarbejde med nogle unge kristne og et par grupper i LMBU gang i nogle nye podcast. Heriblandt podcasten "Set nedefra", hvor fem unge mennesker diskuterer troen; "Datter" som sætter fokus på det at være ung kvinde og være Guds døtre og "Brødrene Brandes Bibel” som er en podcast om Bibelens små profeter.
Sener er der kommet mange flere til bla. ”Når snakken går”, ”Røst” og ”Pust.
Ukraine
Volontør
Norea udsender en volontør til Cypern, som arbejder med TV-programmer til Iran i SAT-7s studie på øen.
Radio Home i Etiopien
Norea opstarter Radio Home grupper i Etiopien i samarbejde med YDCS i Etiopien, WRT i Indien og TTB (Vejen gennem Bibelen) i USA.
Sunday – samarbejde
Norea og partnere fra Skandinavien og Holland lancerer ”Sunday APP” med meget farsi indhold til herboende iranere. Og arbejder videre med et tilsvarende initiativ med fokus på somali-folk som bor i Nordeuropa.