Kvinder med Håb

Kvinder med Håb

Afrika Asien Centralasien Europa Mellemøsten
Radio Web

Rundt om i verden gemmer kvinder sig. Nogen gemmer sig bag burkaer så tykke, at ikke engang deres øjne er synlige. Andre gemmer sig i deres hjem, fordi de er bange for at blive voldtaget eller dræbt i krig, eller for at blive vansiret blot fordi de vover at gå i skole.

Hundredvis af kvinder er blevet brændt levende af deres egne slægtninge på grund af ”familiens ære.” Andre igen gemmer sig inde i sig selv, holdt nede af daglige overgreb og ligegyldighed, og hvor det lyser ud af øjnene, at al glæde er borte. Det er kun pligtfølelse, der holder dem i live.

Der, hvor de ydre omstændigheder opbygger mure, der kan mediemissionen bryde igennem i form af Kvinder med Håb-programmet.

Håbets stemme

Hver dag er der lyttere, som lærer den Gud at kende, David skriver om i Salmernes bog i Bibelen: ”Herren hører de retsindiges råb om hjælp, han redder dem ud af deres problemer. Herren er hos dem, der føler sig knust, han hjælper dem, der er dybt deprimerede.” (Salme 34,18-19 på hverdagsdansk)

Kvinder med Håb er en gren af TWRs arbejde, som ønsker at vise medfølelse, give opmuntring og håb til kvinder over hele verden gennem bøn, opmærksomhed og radioprogrammer.

Målet er at give håb til verdens kvinder gennem:
– Bevidstgørelse af kvinders udfordringer verden over
– Radioprogrammet Kvinder med Håb (KmH), som sendes på mere end 70 sprog. KmH er et halvtimes program bestående af to dele:

1) Hjælp til livet – om sundhed, familie, børneopdragelse, kvinders værdi og muligheder.

2) Hjælp til sjælen – bibelundervisning og hjælp til at leve som kristen i hverdagen.

– Bøn – et internationalt bedenetværk. Der udgives en bedekalender, som bliver oversat og distribueret i over 120 lande verden over.

Noreas arbejde

Norea støtter Kvinder med Håb i fire lande: Albanien, Cambodja, Kirgisistan og Turkmenistan.

Norea har også sin egen udgave af Kvinder med Håb-programmet. Det hedder Radio Caféen og blev produceret i årene 2008-10. Det er blevet sendt på Norea WebRadio i flere perioder.

Betalingskort

QR Code https://www.collectpay.dk/NRD/kmh

Mobile Pay

Det er nemt at give en gave til Norea via MobilePay, på nr. 22133

Ønsker du skattefradrag for din gave, skal du blot tilføje dit CPR-nummer, dit Norea-ven-nummer eller din postadresse i besked-feltet, inden du sender beløbet.

(Norea modtager ikke dit mobilnummer, men modtager det du skriver i besked-feltet via en sikre krypteret forbindelse).

Læs Noreas Privatlivspolitik

Bankoverførsel

Reg nr.: 1551
Konto nr.: 0005165989

 

Gaver til Norea Mediemissions arbejde kan overføres via netbank. Du styrer selv dine overførsler til missionsarbejdet, og der er ingen eller meget lave gebyrer.

Læs Noreas Privatlivspolitik

Søg