18. APRIL – DAG 17
Unået og ukontaktet: Baloch-folket i Østpakistan
Anwar sukker, idet han spiser den sidste mundfuld khaddi kabab – en traditionel baloch-ret bestående af et helt får fyldt med ris og tilberedt i et ildsted under jorden. Solen er på vej ned over bjergene, og Anwar forbereder sig til aftenbønnen i håb om at den vil bringe lidt fred til hans urolige tanker. Han er bekymret over nyheden om et militærangreb på en nærliggende landsby. Hans kone er gravid, og han bekymrer sig for fødslen. Hvis barnet overlever, spekulerer han på, hvilke muligheder de har uden skoler og uden ende på den konflikt, der blot synes at gøre tilværelsen sværere og sværere.
Baloch-folket findes hovedsageligt i bjergene og ørkenen i det sydlige Pakistan. Oprindeligt var de nomader, men nu har de fleste delvist bosat sig i ler- eller stenhytter på højdedragene, hvor de dyrker hvede og opdrætter kameler, kvæg, får og geder, som de flytter rundt om vinteren for at finde græsning. De er blandt de fattigste og dårligst uddannede i Pakistan.
Livet er vanskeligt i dette område, der har set meget lidt udvikling. De sidste to årtier har været præget af eskalerende vold mellem nationalistiske baloch-grupper, som ønsker at etablere et uafhængigt Balochistan, og de pakistanske myndigheder. Størstedelen af baloch-folket ønsker mere kontrol over de råvarer, der findes i deres hjemland (såsom kul, gas, olie og guld), ikke nødvendigvis at løsrive sig fra Pakistan. Men den pakistanske regering er barsk i forsøget på at slå oprørsgrupper ned, så konflikten varer endnu ved, med udbrud af vold og uden meget håb om en løsning.
Hvordan kan vi bede?
- Der er ingen kendte kristne blandt baloch-folket, og der vides ikke af nogen indsats for at gøre dem til Jesu disciple. Bed om at Gud må skabe en vej til at fuldføre sit store værk i dette område. (Matt 28,19)
- Bed for en fredelig løsning på konflikten og for indsatser, der sigter på at forbedre levevilkårene her. (2 Krøn 7,14)
- Bed om velsignelse for baloch-folket, at de må erfare Guds kærlighed og medfølelse. (Es 54,10)
