3. APRIL – DAG 2
Iraks marsk–arabere
Han manøvrerer sin båd med en stang gennem kanalerne i marsken. Abdul er på vej til en afsidesliggende hytte bygget af rør på vandet, hvor hans familie vil spise de fisk, han har fanget tidligere på dagen. Abdul er marsk-araber og bor i det øde vådområde i det sydlige Irak, hvor Tigris-floden løber ud i Eufrat. Hans kultur er afhængig af vandet for at overleve.
Der er to grene i den islamiske tro:
sunni og shia. Langt størstedelen af verdens muslimer er sunni, men i Irak er shiamuslimerne i overtal. Denne opdeling har længe været en kilde til konflikter. I 1980’erne og 1990’erne blev vand afledt fra vådområderne af de sunnimuslimske myndigheder med henblik på at ødelægge de shiamuslimske marsk-araberes livsgrundlag. Efterfølgende indsatser har genoprettet omkring halvdelen af marsken, og i 2016 blev dette sjældne økosystem med dets unikke dyreliv optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste.
Marsk-araberne er et folk i overgang. De havde en befolkning på 500.000 i 1970’erne, men mange flygtede da marsken blev drænet. Det anslås at 48.000 lever der i dag, hvor de fisker, opdrætter vandbøfler og genopbygger de traditionelle mødestrukturer lavet af rørsøjler kaldet mudhif. Nogle er flyttet til storbyer i -og udenfor Irak, og har mistet de færdigheder, det kræver at leve i marsken. Og nogle marsk-arabere vender tilbage i håb om at skabe en destination for økoturisme i dette område, som ifølge traditionen engang var Edens Have.
Hvordan kan vi bede?
- Der er ingen kendte kristne blandt marsk-araberne til at fortælle, at Jesus har vundet det tilbage, som gik tabt i Edens Have. (Rom 5,17)
- Marsk-arabiske familier er blevet fordrevet på grund af krig, og mange kæmper for at genopbygge deres
liv. Bed om at den marsk-arabiske diaspora må finde glæde i Kristus.
(Sl 30,11) - Bed for de indsatser, der gøres for at genskabe dette særlige miljø, og for at dem, der vender tilbage til deres hjem her, må finde levende vand. (Johs 4,14)
