Etiopien

Dag 19 – 9. april

Jamila blev for nylig medlem af en lille kirke i Addis Ababa i Etiopien. Hun bor i et fattigt område af byen sammen med sin muslimske ægtemand og to små børn. Deres hjem består af ét rum uden hverken elektricitet eller vand. Jamilas mand er arbejdsløs, og han er ofte beruset og foretager sig ingenting. Familien kæmper konstant for at overleve. Siden Jamila begyndte at tro på Jesus, er det blevet endnu sværere. Hendes familie, der ind imellem plejede at støtte hende økonomisk, har afbrudt al kontakt på grund af hendes tro.

Jamila gør sit bedste for at tjene penge på at vaske tøj. For nylig inviterede en nabo hende med til en kristen gudstjeneste. Hun havde sagt nej tak til invitationen flere gange tidligere, men nu fortalte naboen Jamila sin egen historie om, hvordan hun havde fundet håb i Jesus på trods af sine vanskelige omstændigheder. Så Jamila sagde ja til at gå med til mødet. Hun fortsatte med at komme, og efter et par uger indså hun, at hun også ønskede at følge Jesus.

Jamila siger: “Jeg vil gerne være en god hustru og en god mor for mine børn – et godt eksempel. Jesus har forandret mig for altid. Jeg ønsker, at min mand vil indse det, og beder for at han også vil følge Jesus.”

Jamila hører til Oromo-folket, der er indfødte i Etiopien og udgør den største etniske gruppe i landet. Der bor omkring 30 millioner oromo’er i Etiopien. Omkring halvdelen er sunnimuslimer, nogle følger den traditionelle religion, og der er en voksende kristen befolkningsdel.

 

Hvordan kan vi bede?

  • Bed om at flere oromo’er må blive Jesu disciple, ligesom Jamila
  • Bed om at kirken i Etiopien må være et eksempel på Kristi kærlighed og budskab
  • Bed om at muslimske familier i Etiopien må have mulighed for arbejde, uddannelse, sundhedspleje og fred

 

Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.

Matt. 5,16

Hent Bedefolderen som PDF (13mb)