Afghanske muslimer i Indien

Dag 9 – 30. marts

Der anslås at leve 20.000 afghanere i Indien. De fleste af disse er flygtninge, som lever i og omkring Delhi. Mange af dem venter på tilladelse til at flytte videre til andre lande, og nogle har allerede fået afslag på at rejse andre steder hen, efter at have forladt Afghanistan. De har ikke tilladelse til at arbejde lovligt i Indien, og det er vanskeligt for dem at få deres børn optaget på de indiske skoler.

En lokal gruppe kristne har omsat tro til handling ved at tjene disse familier. De tilbyder undervisning i matematik, engelsk og IT, samt i færdigheder, der kan hjælpe flygtningene til at finde arbejde. De udleverer også mad og sundhedspakker.

Ved siden af denne praktiske hjælp, tilbydes også bibelstudie på afghanske sprog. En af lederne fortæller: “Vi har skabt et godt forhold til menneskene fra dette her samfund, og det har ført til muligheder for at fortælle evangeliet. Bed gerne om at flere og flere familier her må opleve Jesu kærlighed, når de møder troende kristne gennem vores arbejde.”

Både muslimer og kristne er små minoriteter i Indien, selv om Indien har en af de største muslimske befolkninger i verden. De seneste år har den stigende hindu-nationalisme skabt konflikt og vold mod begge grupper, og dermed truet freden over hele nationen.

 

Hvordan kan vi bede?

  • Bed om fred i Indien, om at regeringen må opmuntre til religionsfrihed, og om at de forskellige religiøse grupper må leve i fred
  • Bed for kristne som denne gruppe, der ufortrødent tjener Kristus og viser hans kærlighed til muslimer i Indien
  • Bed om at indiske muslimer og muslimske flygtninge i Indien må få lov at opleve Kristi kærlighed og komme til tro på ham

 

Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt.  For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig.

Matt. 25,34-35

 

Hent Bedefolderen som PDF (13mb)