30 dage i bøn – dag 28

Banjarmasin, Indonesien

Muslimsk befolkningstal: 720.000

Banjarmasin blev grundlagt d. 24. september 1526, da et islamisk optog symboliserede, at islam officielt havde fundet vej til Syd-Kalimantan, en provins på Borneo i Indonesien. Siden den dag har islam været den største religion i Syd-Kalimantan. Hvert år besøger muslimer deres første sultans grav, d. 24. september, og beder sammen i den store moské inden de ofrer en ged eller ko for kirkegårdens opsynsmand.

Hvert år fejrer banjarmasinerne slutningen på ramadanen med store, åbne lastbiler som kører gennem byen med fyrværkeri, råben og højlydte horn. De bruger derefter 1-2 uger på at besøge venner og familie, hvor de fortsætter fejringen. Troende bliver ofte inviteret til et måltid af deres muslimske venner, og familie og det er en god mulighed for at dele de gode nyheder med deres muslimske bekendte.

Sproget, der tales i Banjarmasin, er det gængse sprog i Syd-Kalimantan, og det kan bygge bro til relaterede sprog. Sproget tjener som en hjælp til udbredelsen af evangeliet. For når først hele Bibelen er tilgængelig på banjar, så vil dén bibel tjene som et redskab til fremstille bibler til de andre lokale sprog.
Selvom der er 28 kirker i byen, er de fleste kirkemedlemmer fra andre etniciteter. Der er endnu ingen kirke som tilbeder Gud på banjar-sproget, selvom sproget bliver talt af mere end 4 millioner mennesker.

 

Forslag til bøn:

  • Bed om at bevægelsen for træning og uddannelsen i evangeliet vil vokse i byen og om at tusinder af fællesskaber vil spire frem og tilbede Gud på banjar. (ApG 2)
    Bed om at troende i byen vil blive modigere, når de deler deres tro med de banjarmasinske muslimer.
    (2 Kor 2, 14)
    Bed for det fortsatte arbejde med at oversætte Bibelen til dette ’åbnende sprog’. (Sl 119, 105)

Hent bedefolderen som pdf