30 dage i bøn – dag 9

Multan, Pakistan

Muslimsk befolkningstal: 2.000.000

Suriya bor i Multan, som er den syvende største by i Pakistan. De fleste af byens 2 millioner indbyggere er muslimer. Byen ligger i Punjab-provinsen, kendt som
”femflodslandet”, men Multan er mere kendt for støv, ekstrem varme, tiggere og de mange gravsteder for sufi-helgener. Hver dag tager folk på pilgrimsrejse
til Rukn-i-Alam, det mest berømte mausoleum i byen. De håber alle, at deres bønner for at få deres behov mødt, bliver hørt.

Ligesom de fleste kvinder i Multan, kommer Suriya fra en konservativ muslimsk familie. Selvom livet i byen betyder, at mange piger har mulighed for at gå i skole, så bliver pigerne oftest giftet bort i en meget ung alder. Da Suriya blev gift, forventede hendes svigerfamilie, at hun blev gravid så hurtigt som muligt, så hun kunne give sin mand et barn, helst en søn. Men Suriya var infertil. Ligesom mange andre kvinder i en lignende situation, så led hun under afskyen fra sin familie og samfund. Hendes svigermor truede med at sende hende bort og finde en ny kone til sin søn. Suriya var desperat.

Hun hørte om en klinik, som hjalp med at behandle infertile kvinder. Lederne af klinikken var kristne. Medarbejderne på klinikken ønskede at være et vidnesbyrd på Guds kærlighed til deres patienter. Suriya tog til en konsultation, hvor en medarbejder bad for hende. Da hun vendte hjem, følte hun sig set, trøstet og var fuld af håb. Et par måneder senere skete der et mirakel, da hun opdagede at hun var gravid! Mon hun husker Jesus, i hvis navn hun blev bedt for, og mon hun åbner sit hjerte for ham?

Forslag til bøn:

  • Bed om at kvinder som Suriya vil opleve Jesu kærlighed og accept. (1 Kor 1, 28-29)
  • Bed om at sundhedsklinikker som, den der hjalp Suriya, vil være lyset og saltet i Multan og bed for, at kristne vil finde praktiske måder at velsigne deres by på. (Hebr. 13,16)
  • Bed om at dem, som søger hjælp ved gravstederne for sufi-helgenerne, vil modtage en åbenbaring fra Jesus og finde den hjælp, som de søger. (Sl 40, 1)

Hent bedefolderen som pdf