En ny oase for et tørstende land

Noreas partner, Trans World Radio (TWR), tog i begyndelsen af 2020 en ny 200.000-watt sendemast i brug. Sendemasten går under navnet ’Oasis’ og den transmitterer evangeliet til det uroprægede Nigeria og området omkring.

For et par år siden skrev en mand til TWR, efter at have lyttet til  programmet ’Vejen Gennem Biblen’: ”Jeg sætter virkelig stor pris på jeres programmer. Herren vil styrke missionen. Fortsæt med at bede for os i nord. Vi er udsat for forfærdelig forfølgelse heroppe.”

TWRs støtter- og respons-team har igennem lang tid bedt for mennesker som står i samme situation som denne lytter, og med den nye sendemast, vil evangeliet kunne nå ud til alle dele af landet, kendt som ”Afrikas Kæmpe”, med budskaber om opmuntring, oplæring, forsoning og håb.

Det er vores overbevisning at Oasis, en kilde med gratis og levende vand til alle dem som tørster, vil være et sted for restitution og rehabilitering for de mange sjæle i dette store land, som er sygnet hen og længes”, siger Abdoulaye Sangho, Trans World Radios internationale leder for Vestafrika. ”Gennem transmissionen af det rene ord fra Gud, vil ikke bare millioner af mennesker få muligheden for at høre Gud tale til dem på deres egne modersmål, men de desillusionerede pilgrimme vil finde håbet igen.”

I mange år har TWR sendt radio i dele af Nigeria, men den nye 200.000-watts Oasis-sender dække næsten hele landet, og flere andre omkringlæggende områder, med et stærkt og klart AM-signal.

Dette er specielt vigtigt i nord, hvor bortførelsen af skolepiger og jævnlige angreb fra Boko Haram, har trukket internationale overskrifter. Tusindvis af folk har mistet livet og flere hundrede tusinder er blevet jaget væk fra deres hjem, hvilket fik en nigeriansk menneskerettighedsadvokat til at kalde sit hjemland ”det farligste sted i verden for en kristen”.

Som supplement til det populære og anerkendte Vejen Gennem Biblen, udgør en vifte af regionale og internationale programmer sendefladen. Trans World Radios ledere har særligt høje forventninger til to programmer, The Way of Righteousness og Profeterne, som deler evangeliet med muslimske lyttere ved at fremhæve bibelske figurer som er anerkendt i både kristendommen og islam.

En af lytterne fortæller:

”Historien om Jesus har vakt uro i sindet hos mine naboer og de stiller mig ofte spørgsmål om programmet. Det er blevet en vidunderlig indgangsvinkel for mig, til at fortælle dem mere om Jesus Kristus. Vær søde at bede for deres frelse”.

Trans World Radio når ud til mennesker på mere end 230 forskellige sprog. Deres medier præsenterer millioner af mennesker, i 190 lande, for den bibelske sandhed. Sammen med internationale samarbejdspartnere, lokale kirker og andre menigheder, sørger Trans World Radio for relevante programmer, materialer til oplæring og dedikerede medarbejdere som spreder håb til individer på hele kloden.

Illustrationsfoto: Pixabay