• Norea WebRadio
  • Lyset & Livet
  • TilLiv.dk

Norea Mediemission

  • Hjem
  • Noreas arbejde
    • Internationalt
      • Asien
      • Afrika
      • Europa
      • Mellemøsten
      • Kvinder med Håb
      • SAT-7
    • Lokalt
  • Ressourcer til dig
  • Tag del i arbejdet
  • Om Norea
    • Norea – Kort fortalt
    • Historie
    • Støt Noreas arbejde
    • Samarbejdspartnere
  • Kontakt

STØT

  • Forside
  • Nyheder
  • Missionsprojekter
  • Europa
  • Højtstående soldat lyttede i smug
mandag, 20 november 2017 / Udgivet i Europa, Missionsprojekter

Højtstående soldat lyttede i smug

For et par uger siden var jeg i Albanien sammen med en flok Norea-venner, og noget af det der virkelig gjorde indtryk på mig var at møde de mennesker, som havde levet i østblokkens skygge. Man kunne tydeligt mærke, at denne mørke del af Albaniens historie stadig stod klart i lokalbefolkningens erindring.

Da jeg var barn i 80’erne, var østblokken blot en stor, rød, og udefinerlig klump på verdenskortet, så det var meget gribende at møde disse mennesker, for hvem social kontrol og religiøs undertrykkelse var en del af hverdagen helt indtil kommunismens fald i 1991.

Vi mødte mange mennesker i løbet af den uge, vi tilbragte i Albanien, og selvom enkelte af dem var så højt oppe i årene, at de havde levet i tiden før kommunismen, så mødte vi ikke en eneste voksen person som havde været personlig kristen siden barns ben.

Hvor Danmark har generationer af kristen kundskab at trække på, er de evangeliske kristne i Albanien stadig få, og unge i troen. Derfor er mission via medierne også en helt central kilde til hjælp, opmuntring og udrustning af den forholdsvis unge albanske menighed.

Gud versus kommunisme

Gud brugte, allerede under kommunismen, medierne til at kalde af mennesker. En af dem, som tog imod Guds kald, var Berti Dosti.
Berti var kaptajn i hæren under kommunismen, og var, på trods af sine bare 29 år, en meget højt dekoreret militærperson under det kommunistiske styre i Albanien. Han ledede en militærbase, hvor han og andre radio-specialister, havde til opgave at overvåge fjendtlig kommunikation udenfor Albaniens grænser.

En dag faldt Kaptajn Dosti over et radiosignal, som fangede hans interesse. En stemme sagde: ’Hvis du ønsker at vide mere om Gud, så mødes vi igen i morgen.’

Selvom Berti Dosti var flasket op med, at der ikke fandtes nogen Gud, så vækkede denne besked alligevel noget i ham, og på trods af risikoen for fængsel, og endda henrettelse, begyndte han at lytte med i smug.

Menneskabte grænser stopper ikke Guds Ord

Berti Dosti var faldet over et 15 minutters radioprogram, som dagligt blev transmitteret, af Noreas partner, Trans World Radio, fra en sender i Monte Carlo, ind over de albanske grænser.

Gud rørte ved denne højtstående kaptajns hjerte, og på trods af kommunismens jerngreb og religionsfjendtlige indstilling, begyndte troen at spire frem. Berti blev kristen, og det gjorde hans familie også.

Efter kommunismens fald blev Berti præst og sidenhen en af de ledende kræfter i opbygningen af den evangeliske kirke i Albanien. Hans svar på Guds kald, via radiobølgerne, har siden da gjort en evig forskel i mange albaneres liv, og den dag i dag møder Gud stadig albanere med sit ord gennem radioen.

/Jesper

På billedet:
Berti Dosti sammen med Noreas informationsmedarbejder, Lars Jensen

Tagged under: Albanien

Dette kunne måske have din interesse

TWR Indien – 40 år
Information vedrørende MobilePay fradrag
Opmuntring til ensomme troende

GÅ TIL SIDEN:

  • Hjem
  • Nyhedsarkiv
  • Internationalt
  • Lokalt
  • SAT-7
  • Projekt Hannah
  • Video & Billeder
  • Ressourcer
  • Tag del i arbejdet
  • Hvorfor & Hvordan
  • Kontakt
  • Historie
  • Partnere
  • Lokalradioer
  • WebRadio
  • Lyset & Livet

GAVER via NETBANK

Hvis du ønsker at overføre en gave til Norea Mediemission skal du bruge følgende kontooplysninger:
Reg nr.: 1551 Konto nr.: 0005165989

Se andre støttemuligheder her

Gå til: offentlige indsamlingsmetoder

Vil du holdes opdateret?

Tilmeld dig nyheder fra Norea

KONTAKT

Norea Mediemission
Porsevej 6,
6100 Haderslev.

Tlf: 42 52 11 00

Indsamling af data

Privatlivspolitik
Cookieinformation
  • GET SOCIAL
Norea Mediemission

© 2016 All rights reserved. TOP