Jeg fandt Jesus i mørket

Jeg fandt Jesus en sen aften, mens jeg var indlagt på hospitalet. Det var mørkt og stille, bortset fra radioen som spillede i baggrunden. ”Herren Jesus kan helbrede dig og give dig et nyt liv…,” proklamerede manden i radioen. Disse ord åbnede et kort øjeblik et vindue for mit indre øje, og jeg så et glimt af en bedre fremtid. Det virkede som om der foran mig var et glimt af håb.

Jeg kiggede tilbage og så hvor mørkt mit liv plejede at være. Afhængighed af alkohol og andre stoffer havde svøbt mit liv i mørke. Jeg plejede at bruge alt for mange penge på venner og fornøjelser. Efter at min families penge var brugt op, forlod mine såkaldte venner mig. Mine forældre så mig som en forbandelse og mit helbred blev alvorligt forringet.

Jeg lå der, i den stille nat, og ønskede desperat at tro på det manden i radioen fortalte mig. Jeg kiggede mig omkring, og huskede den forfærdelige besked lægen havde givet mig: Mine lunger var så nedbrudte at de ikke stod til at redde. Jeg lå alene, uden venner, uden penge, uden familien og i en elendig forfatning.

Jeg begyndte at lytte regelmæssigt til radioprogrammet, og lidt efter lidt begyndte jeg at få nyt mod på tilværelsen. Al den frygt som engang havde truet med at lamme mig, forsvandt. Jeg fandt en rigtig ven i Jesus Kristus. Jeg begyndte at bede om helbredelse og om en bedre fremtid.

I dag har jeg det meget bedre og har fundet en god kristen som leder mig åndeligt. Vi lytter stadig trofast til programmet.

Kilde TWR India