Jobopslag: Koordinator til radioarbejde i København

Vil du være med til at række evangeliet til danskere i København og resten af landet? Har du flair for at koordinere og lyst til at arbejde sammen med mange frivillige? Så har vi måske jobbet til dig.
OBS: Vi har forlænget ansøgningsfristen til 20. juli

Københavns Nærradio (KNR) har siden 1983 sendt gode kristne programmer ud til Storkøbenhavn, og tusindvis har gennem radioen mødt det evangelium, som kan give håb og liv her i tiden og i evigheden. Blandt andet fordi mediebilledet og mulighederne har ændret sig meget siden 80’erne, samt at de nuværende medarbejdere stopper i deres ansættelser hen over sommeren 2022, vil KNR fra første 1. juli 2022 ikke længere sende på FM-båndet. Mange af KNR-udsendelserne vil dog fortsat kunne høres på Norea WebRadio.

KNR bliver fra sommeren 2022 en del af Norea Mediemission, og vi vil søge at fortsætte produktionen af en række programmer, som fremover vil være at finde på Norea WebRadio, hjemmeside og podcast. Studie og produktionsfaciliteter på Kirkegårdsvej (Amager) vil blive opretholdt og videreført. Og produktionen i København vil foregå i samarbejde med LM København, som også fortsat vil bære med økonomisk.

Pr. 1. august 2022, eller snarest herefter, søger vi derfor en koordinator (50 % stilling) til programproduktionen i København.

OM DIG:

  • Du arbejder ud fra et bibeltro og evangelisk-luthersk ståsted
  • Du bakker op om Noreas værdier og formål
  • Du kan arbejde selvstændigt
  • Du kan lide at arbejde sammen med mange frivillige
  • Du kan engagere, rekruttere og fastholde frivillige
  • Du kan koordinere og organisere aftaler med frivillige

DINE PRIMÆRE OPGAVER

  • Finde og fastholde frivillige til produktion af programmer
  • Finde og fastholde frivillige teknikere til studieoptagelser
  • Motivere, engagere og give kreativ sparring af frivillige programproducenter
  • Koordinere og organisere optagelserne i samarbejde med et programudvalg

VI TILBYDER

  • Et spændende og meningsfyldt job med gode frivillige og ansatte i Norea
  • Arbejdsplads på LM’s missionshus på Kirkegårdsvej
  • Programudvalg, som fungerer som sparringspartner og hjælper i koordineringsopgaverne
  • Stor indflydelse på eget arbejde og mulighed for fleksible arbejdstider

 

Stillingen er en 50 % stilling med aflønning efter LM principper. Din leder vil være den daglig leder for Norea Mediemission. Du vil være en del af teamet omkring Norea WebRadio, få sparring og hjælp fra det lokale programudvalg og have tæt kontakt med Noreas øvrige medarbejdere i København (TilLiv.dk).

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte daglig leder Ole Sørensen på 2233 7022 eller os@norea.dk

Send ansøgning og CV senest 20. juni 2022  20. juli 2022 til os@norea.dk

Stillingen vil evt. kunne udvides med 25-30 % i LM København, hvor du i samarbejde med LM Kids-udvalg skal koordinere, inspirere og bakke op om LM Københavns lejrarbejde og lejrteams. Du skal være den primære person i relationen mellem LM Kids og lejrteams og også have kontakt med menighederne i LM København. Medvirke til rekruttering af nye lejrmedarbejdere er også en del af jobbet. I tillæg til ovenstående og afhængig af tidsforbruget på ovenstående kan forskellige praktiske ad hoc-opgaver i afdelingen blive en del af ansættelsen.