Kvinder i Centralasien har brug for det håb, som kun Jesus kan give

Brødsalg

En vanskelig fortid

En kristen mand i Usbekistan, som arbejder i en restaurant, fik mulighed for at vidne om Jesus for en kvindelig kollega. Denne unge kvinde besluttede sig for at tage imod Jesus!

Hendes fortid havde været vanskelig. Hun havde mødt en ung mand i byen, som hun var blevet gode venner med. Senere var de blevet kærester og gift. Kort derefter sagde hendes mand, at han ville tage til Moskva for at tjene penge. Men i stedet tog han til hovedstaden i Usbekistan og indgik et forhold med en ny kvinde. Da den nygifte unge kvinde erfarede dette, besluttede hun at forlade ham. På det tidspunkt var hun allerede blevet gravid. Snart mistede hun dog det ufødte barn.

Alle disse omstændigheder gjorde, at hun til sidst ønskede at tage sit eget liv. Hun indtog stærk medicin for at begå selvmord, men Gud reddede hendes liv.

Hun fandt kort efter et job som rengøringsdame, og endelig jobbet som servitrice i den restaurant, hvor hun mødte den kristne mand, som vidnede for hende. Nu er hun et barn af Gud, og hendes tankegang og attitude forandrer sig. Priset være Gud, som virker i hendes liv.

Kilde: TWR Centralasien
Foto: Pixabay