På besøg i Tadsjikistan

Vi hører ikke ofte om Centralasien i medierne, og især fra lande som Turkmenistan og Tadsjikistan er det kun sparsom information, der når frem. I midten af ​​juni i år gav Gud mig muligheden for at besøge Tadsjikistan, fortæller lederen af TWRs arbejde i Centralasien.

Med en befolkning på omkring 10 millioner er dette land det hurtigst voksende af de lande, som tidligere hørte ind under Sovjetunionen, og det er det eneste land i Centralasien, hvis sprog ikke tilhører familien af ​​tyrkiske sprog. Tadsjikisk er af persisk oprindelse og ligner sprogligt dari og farsi.

Tadsjikistan grænser op til Afghanistan i syd – med en grænselængde på ca. 1.300 km. Siden Taliban genvandt magten i Afghanistan, har spændingen ved grænserne været høj. Befolkningen i Tadsjikistan er meget bekymret over dens nærhed til Taleban, som gerne vil udbrede deres ideer i Centralasien og gerne vil tiltrække endnu flere tilhængere til deres bevægelse.

Radio er afgørende i bjergene

Under mit ophold havde jeg flere værdifulde møder med det lokale team i Tadsjikistan, hvor vi så nærmere på vores igangværende arbejde, og vi lagde udfordringer og bekymringer frem for Herren i bøn.

Jeg fik mulighed for at besøge nogle kirker og havde endda et bibelstudie med en tadsjikisk menighed.

Vores tadsjikiske programmer udsendes dagligt på stærke mellembølgestationer. De kan høres i fremragende kvalitet over hele landet og endda uden for landet. Jeg fik selv lov til at lytte til vores programmer med en radio i hånden og kunne efterfølgende fortælle mine TWR-kolleger om den gode modtagelse.

Selvom vi nu også bruger de sociale medier i vores arbejde i Tadsjikistan, er det ikke alle mennesker i landet, der har adgang til internettet. Radio er derfor fortsat et vigtigt medie til at formidle budskabet om Jesus Kristus.

Af denne grund har vores teams travlt med at distribuere radioer og USB-stik med vores programmer, især blandt folk i bjerglandsbyer og i mindre byer. Vi modtager oftere og oftere anmodninger om yderligere radio-enheder. Feedback, takkebreve og vidnesbyrd om liv, der forandres, er en glæde for os og giver os motivation til at lægge endnu flere kræfter i dette arbejde.

Jeg vil gerne dele en sådan respons med dig. En mand fra Asht-regionen i det nordlige Tadsjikistan sagde sådan til os: “Mange tak for radioerne og de USB stiks med kristne programmer, som fulgte med. Vi har givet dem til vores hjemmegruppe og til fattige familier. Vi er alle meget taknemmelige for, at vi kan lytte til disse programmer, og vi bruger dem som en hjælp til at vokse sammen i troen som gruppe.

Gennem uddeling af radioer og USB-Sticks er vi en stor hjælp for lokalsamfundene og kirkerne. Ikke alle troende eller interesserede har mulighed for at deltage i gudstjenester. I sådanne situationer er en radio, hvor de kan lytte til de daglige udsendelser eller en USB-stik med op til 260 kristne programmer, et vidunderligt værktøj til at hjælpe med at nå mennesker med evangeliet og give dem håb.

Bed for Centralasien

Vi vil gerne opfordre jer, kære læsere, til at fortsætte med at bede for Tadsjikistan. Det er ikke nemt for de kristne i landet. Kirkerne må ikke længere lave arrangementer for børn eller organisere lejre. Fortsat pres fra samfundet tvinger de kristne til konstant at søge efter anderledes og kreative måder at evangelisere på.

  • Bed om udholdenhed til de kristne, så de fortsat kan være vidnesbyrd om troen på Jesus.
  • Bed om visdom til at bruge de sociale medier endnu mere, så flere mennesker kan blive nået med evangeliet.

Kilde: 2022 09 CA Newsletter