Pak kufferten – du er hermed inviteret med på missionsrejse

Vil du med os på missionsrejse?

Ja, du læste faktisk rigtigt – du er inviteret med på rejse.

Turen går til Cypern og vi tager afsted søndag den 21. februar kl. 11.15.

“Men det har jeg jo slet ikke råd til” tænker du måske, “og jeg skal for øvrigt også på arbejde mandag morgen. Og har Norea ikke hørt at al rejseaktivitet frarådes i øjeblikket?”

 

En unik Online Missionsrejse

Jo, vi er naturligvis godt klar over at fysiske rejser ikke er mulige i øjeblikket, men det skal ikke afholde os for at invitere dig på en tur, hvor du kan opleve mediemissionen på helt tæt hold.

Turen foregår via Zoom (en videokonference tjeneste i stil med Skype, Teams, Facetime ol.) og du kan deltage hjemme fra sofa.

 

Hvor skal vi hen?

Turen, går til SAT-7’s studier på Cypern, hvor Norea-missionær Kasper Breindahl arbejder. Her får du mulighed for at se studierne hvor SAT-7’s programmer bliver optaget, og du får mulighed for at stille Kasper spørgsmål LIVE.

Så pak kufferten…eller nej…det er ikke nødvendigt. Men skynd dig ind på rejse.norea.dk og se hvordan du sikrer dig en plads på turen.’

Ps. du lander sikkert hjemme i din stue en time efter afgang.