Kasper Breindahl: Isolation 

De fleste af os har følt en vis form for isolation det seneste år. Lige pludselig kan vi bedre sætte os I andres sted, og mærke hvordan det er, at være afskåret fra dem vi holde af.

Du har måske følt en form for ensomhed på din egen krop og du ved hvad det gør ved dig.

At nå folk i deres ensomhed, er en af vores primære mål i SAT-7pars. Med vores satellit-tv kan vi nå ind i stuerne til de kristne i Mellemøsten.

Mange at de Kristne i Iran oplever en ekstra grad af ensomhed. Nogle gange skyldes det, at de er bange for at omverden finder ud af at de er blevet kristne. Hvis de har Bibler, læser de dem i smug, og hvis de skulle være så heldig at kende til andre kristne, er de nød til at mødes hemmeligt med dem.

Konsekvenserne for at have konverteret til kristendommen er store, hvis man bliver opdaget. De fleste får en fængselsstraf og mange bliver tvunget til at flygte.

Der er også de tilfælde, hvor familien finder ud af at et familiemedlem er blevet kristen. Det kan have mange forskellige konsekvenser. Her er en historie vi fik tilsendt kanalen:

Sarah: Jeg er alene. Min mand døde for 10 år siden. Jeg har to sønner, den ene lever i Tyrkiet han er troende og den anden er her i Iran men han kommer ikke og besøger mig meget fordi hans hustru ved at jeg er blevet kristen og det accepterer hun ikke. Vær sød at bede at Gud vil røre hjerterne hos både min søn og min svigerdatter så at de må komme til tro.

Som tidligere nævnt, er et af de mål vi har med at producere kristen TV, at nå ud til de ensomme og isolerede. Igennem vores programmer forsøger vi at være den kirke og det fællesskab, som så mange kristne i Mellemøsten må leve uden.

Vi ved at der er håb og trøst i Gud og det er derfor at vores programmer er så afgørende, særligt i denne tid.


 

Kasper Breindahl er Missionær, udsendt af Norea Mediemission, og arbejder til dagligt som Produktions Koordinator hos SAT-7, på Cypern. Du kan læse mere om SAT-7 og Kasper Breindahl her.

 

Vil du gerne opdateres løbende om Kaspers arbejde, eller om andre af Noreas mange arbejdsgrene, så tilmeld dig de nyheder du godt kunne tænke dig at høre om, her:

Nyhedstilmelding