Musik med gennemslagskraft

Noreas partner i Tyrkiet, Shema Media Group, når via deres 3 radiostationer ud til rigtig mange tyrkere. For nogle af disse tyrkere får den musik de hører på Radio Shema skelsættende betydning.
Soner, leder af Shema Media Group, fortæller:
Da vi udgav lovsangsalbummet “Hayranım” for nogle få år siden, var det vores ønske og mål, at sangene kunne blive til velsignelse for kirken i Tyrkiet, men vi havde ingen anelse om, at albummet også ville spille en rolle i forhold til at føre mennesker til Kristus.

Produceren af albummet har personligt mødt, eller været i kontakt med, adskillige mennesker, som fortæller, at de kom til tro ved at lytte til albummet. Fantastisk!
 I en kommentar til en musikvideo fra en af sangene, skrev en person: ”Jeg er muslim, men jeg elsker at lytte til dette… Islamiske lovsange er altid på arabisk, men disse kristne lovsange bliver sunget på smukt tyrkisk, jeg elsker det virkelig.”
Blot en måned senere skrev den samme person: ”Jeg har været gennem forskellige ting, og nu er jeg kristen. Jeg føler virkelig, at jeg nu har fået Gud ind i mit liv.”
Hvor stort at vores musik medvirker til at mennesker finder Kristus!