7. april
Afar-folket lever for det meste i Østafrika, i landene Etiopien, Djibouti og Eritrea. De er næsten udelukkende muslimer – der er mindre end 0,5% kendte troende i deres etniske gruppe. Med en befolkning på kun to millioner er de et lille folk, men de har eksisteret i århundreder – de hævder at være efterkommere af Kam, Noahs søn. Afarerne har været kendt som muslimer siden de tidligste optegnelser om dem, selvom der er spor af deres gamle spirituelle tro i deres skikke, såsom at bære amuletter, spådomskunst og folkemagi. De fleste afarer – omkring 1,5 millioner – bor i Etiopien.
De fleste af dem lever et nomadeliv og arbejder som hyrder, mens andre arbejder i saltminerne i Danakil-sænkningen – et træk ved det tørre land, hvor de har overlevet varme og tørke i generationer.
Der er mange forhindringer for, at afar-folket kan høre evangeliet. Deres nomadiske livsstil, en stærk kulturel identitet, der er formet omkring islam, og det sociale pres for at forblive tro mod stammens tro gør det meget udfordrende at introducere budskabet om Jesus. Efterhånden som tørke og hungersnød tvinger flere afarer til byerne for at arbejde, får de måske flere muligheder for at møde en kristen, men det er stadig usandsynligt.
Hvordan kan vi bede?
- Bed om, at afar-folket må få drømme og visioner om Kristus, som får dem til at søge ham.
- Bed om, at menighederne i Etiopien vil finde kreative måder at dele evangeliet med afarerne på.
- Bed Herren om at velsigne afar-folket og sende dem måder at opleve hans store kærlighed til dem.
“Hvis en af jer har hundrede får og mister ét af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
Lukasevangeliet 15,4
