VORES MISSION - DIN MISSION - MEDIEMISSION

Jeg er politimand og jeg har gjort tjeneste, i mere end to årtier. Jeg har lyttet til Yemisrach Dimts’ radioprogrammer igennem lang tid.
Det var jeres radioprogrammer som ledte mig hen imod kristendommen. Jeg accepterede Jesus Kristus som min frelser og blev en kristen. Derfor lytter jeg stadig til jeres programmer.
Lytter fra Afrika

BED FOR MEDIEMISSIONEN

Forbøn for arbejdet er af afgørende betydning. Det gælder også i forhold til mediemission.

Norea er helt og fuldt afhængig af, at Gud selv virker og velsigner arbejdet. Kun Gud kan skabe troen på Jesus ved sin Helligånd, og det gør han, når og hvor han vil. Derfor er det vigtigt, at mennesker beder for Norea og mediemissionen.

 

"Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror på mig, han skal også gøre de gerninger, jeg gør, ja, gøre større gerninger end dem, for jeg går til Faderen; og hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må blive herliggjort i Sønnen. Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det." (Jesus Kristus, Joh 14,12-14)

BEDE SMS

Tilmeld dig Noreas Bede-SMS og få en SMS med et bedeemne om mediemission én gang om ugen. Det er helt gratis.

SMS "bed" til 42 52 05 00 for at tilmelde dig.

STØT NOREAS ARBEJDE

MobilePay

Det er nemt at give en gave til Norea via MobilePay, på nr. 22133

Ønsker du skattefradrag for din gave, skal du blot tilføje dit CPR-nummer, dit Norea-ven-nummer eller din postadresse i besked-feltet, inden du sender beløbet.

(Norea modtager ikke dit mobilnummer, men modtager det du skriver i besked-feltet via en sikre krypteret forbindelse).

Læs Noreas Privatlivspolitik

Bankoverførsel

Reg nr.: 1551
Konto nr.: 0005165989

Gaver til Norea Mediemissions arbejde kan overføres via netbank. Du styrer selv dine overførsler til missionsarbejdet, og der er ingen eller meget lave gebyrer.

Læs Noreas Privatlivspolitik

Opret gavebrev

Et gavebrev er en juridisk forpligtende kontrakt, som gælder i mindst 10 år. Gennem gavebrev forpligter du dig til at give et fast årligt beløb eller en fast procentsats af din indkomst til Norea Mediemissions arbejde.

Der er nogle åbenlyse fordele ved at oprette et gavebrev. Givertjenesten er inde i faste rammer i en årrække og begge parter ved, om ikke altid helt præcis så altid nogenlunde, hvad der kan forventes. Hele beløbet givet via gavebrev(e) er fradragsrettiget inden for følgende ramme:

Beløbsrammer
Hele beløbet givet via gavebrev(e) er fradragsrettiget inden for følgende ramme:

15% af den personlige indkomst + eventuel positiv nettokapitalindkomst
Uanset indkomststørrelse er der altid fradragsret for indtil kr. 16.300

2 typer forpligtigelser
Når man tegner et gavebrev, kan man vælge mellem to forskellige typer at forpligtige sig på:

  1. Et fast årligt beløb
  2. En procentsats af din indkomst

Vælger man at oprette et gavebrev med procentsats skal der indsendes kopi af årsopgørelsen fra myndighederne. NRD er over for skattevæsenet forpligtiget til at føre tilsyn med, at aftalen overholdes

Kontakt Norea
Hvis du ønsker at høre mere om oprettelse af gavebrev til Norea Radio Danmark, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 7452 7190 eller på e-mail: info@norea.dk Vi rådgiver gerne med henblik på at finde en ordning, der passer ind i din situation.

Hent en gavebrevs formular her (Kræver Acrobat Readet). Udfyld den og send den til os og vi vil efterfølgende sende dig en kopi af gavebrevet.

Testamente

Norea Mediemission modtager med tak testamenteriske gaver til anvendelse i missionsarbejdet.

Gennem et testamente kan du afgøre, hvem der skal arve det, du efterlader. Har du ingen livsarvinger, og ikke oprettet et testamente, tilfalder arven automatisk staten.

Kontakt Norea for at oprette testamente
Du er meget velkommen til at kontakte os på tlf. 42 52 11 00 for at få ydeligere oplysninger, eller e-mail info@norea.dk og vi kan efterfølgende kontakte dig.

Vi rådgiver og hjælper gerne med oprettelse af testamente, hvori Norea er betænkt. Testamentariske gaver til Norea er fritaget for arveafgift.

Opret testamente gennem Dokument 24
Virksomheden Dokument 24 vil også gerne hjælpe dig med rådgivning om oprettelse af testamente. Rådgivningen er gratis. Dit testamente er ligeledes gratis at oprette, når det indeholder donation til Norea. Tryk her for at læse mere om, hvordan testamentet oprettes.

Opret betalingsservice aftale

Gaver til Noreas arbejde kan overføres via betalingsservice. Det fungerer på den måde, at der hver måned, eller så ofte du ønsker det, automatisk overføres et beløb fra din konto til Noreas konto.

Det koster ikke noget at ordne sine indbetalinger via betalingsservice, og gaveindbetalingerne vil altid blive husket. Norea sparer også på administrationen ved betalingsservice, da gaveregistreringen er uhyre enkel, og den enkelte sparer tid og eventuelle gebyrer.

Læs Noreas Privatlivspolitik

 

Opret betalingsservice aftale nu

Overførsel via giro

Du kan naturligvis bruge oplysninger fra et girokort som du har modtaget fra Norea Radio Danmark i et nyhedsbrev, NoreaNyt eller lign.

Via standard girokort kan du også indbetale gaver til Norea. Kortart er 01 og gironummer er 5165989. Kodelinjen kommer således til at se sådan ud:

Kodelinie:
+01< +5165989<

Gave fra udlandet

Hvis du ønsker at overføre en gave til Norea Radio Danmark fra en international konto, skal du bruge følgende konto og bankoplysninger:

SWIFT-BIC: DABADKKK
IBAN nr: DK93 3000 0005 1659 89

Kodelinie:
+01< +5165989<

BLIV FRIVILLIG

Det giver mening at være frivillig i mediemissionen. Du gør en forskel i andres liv, og du får selv meget tilbage.

Som frivillig i Norea får du et netværk af engagerede, dygtige og gode mennesker, og du får indflydelse på opgaverne.

Mange frivillige hænder hjælper hver uge til i Norea og uden disse frivillige hænder, ville meget af Noreas arbejde ikke kunne blive udført til glæde og velsignelse for mennesker i Danmark og rundt om i verden.

De frivillige hænder er med til at gøre en evig forskel i menneskers liv. Du kan være med!

AKTUELLE MULIGHEDER

Fra vores mange internationale samarbejdspartnere får vi artikler, rapporter, mails, bede-emner og nyheder. En del af dem oversætter vi til dansk til brug på hjemmeside og andre steder.

Den langt overvejende del af informationen kommer på engelsk, men vi får også noget på tysk, finsk og kinesisk.

Har du mulighed for at hjælpe Norea med noget oversættelsesarbejde?

Hvis du har øje for at få sproget til at flyde godt og den danske grammatik, så er det lige dig vi mangler til at læse korrektur på vores NoreaNyt, nyhedsbreve mv.

Noreahuset i Haderslev er ikke ved at falde sammen om ørene på os, men vi har en række mindre reparations- og vedligeholdelsesopgaver som løbende skal gøres, for at huset kan holde i mange år endnu. Herudover er der også en anseelig grund tilknyttet Norea-huset, som med jævne mellemrum trænger til en kærlig hånd.

Da håndværkertimer er dyre, vil det være en stor hjælp for vores mediemissionsarbejde at få dine hænder til at hjælpe os med en eller flere opgaver i huset eller i haven omkring Norea-huset.

En del af de lydfiler der ligger i vores arkiv i ProgramBanken (som bruges af lokalradioer m.fl.) og på ressourcesiden lysetoglivet.dk mangler tags.

Hvis du vil hjælpe os med at indtaste informationerne i vores lydfiler, så vil det være til stor hjælp for brugerne af lydfilerne på nettet.

Hvis du har mod på at hjælpe os med en af disse opgaver, så kontakt os via formularen nedenfor, eller ring på tlf: 42 52 11 00

BLIV VOLONTØR

Som volontør i Norea kan du hjælpe andre og blive udfordret. Du kan opnå international erfaring, få indsigt i andre kulturer og få et mere globalt udsyn på mission.

I Norea kan du blive udsendt som volontør i normalt 3 – 12 måneder. Kortere praktikperioder i forbindelse med dine studier vil også i nogle tilfælde være en mulighed i Afrika, Europa, Asien eller Amerika.

I samarbejde med vores internationale partnere kan vi tilbyde dig mange forskellige opgaver i mediemission, er du interesseret i at høre nærmere, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf: 42 52 11 00 eller via formularen kontaktformularen

UNIK MULIGHED:

Bliv Volontør hos Noreas partner i Tyrkiet: Petra Media Group.

Shema Media Group står og mangler en person med flair for statistik - primært på sociale medier og på Websites (Google Analytics). En person som har lyst til, i en periode på 6-12 måneder, at være en del af Shemas dedikerede team.

Der bor cirka 75 millioner mennesker i Tyrkiet - kun omkring 4-5000 menes at være evangeliske kristne. Derfor har Tyrkiet hårdt brug for en radiostation som Radio Shema, og Shema har brug for dig.

Hvis du tænker: "det lyder rigtig spændende, men jeg taler desværre ikke tyrkisk", så tag det bare helt roligt. De medier du kommer til at arbejde med (Facebook, Google mm.) kræver at du har rimelig gode engelskkundskaber, men det tyrkiske sprog behøver du ikke kunne mestrer.

Kunne du tænke dig at vide mere om volontørstillingen hos Shema, så udfyld formularen nedenfor, eller ring på tlf.: 42 52 11 00

HOLD ET NOREAMØDE

Hvis du - som os brænder for mediemission og for det arbejder der bliver gjort af os og vore partnere, så må du meget gerne dele budskabet med andre. Hvis du kunne tænke dig at fortælle om Mediemission i din egen lokale kirke, kreds eller forening, så tag kontakt til os på tlf: 42 52 11 00 eller via kontakformularen og vi vil hjælpe dig i gang.

Vi sender gerne PR materiale til dig, så du kan uddele Norea-postkort, -blade, -kuglepenne mm.

Under Ressourcer finder du desuden relevante oplysninger, dias, film og billeder som du kan bruge til en præsentation.