Jakarta, Indonesien
Muslimsk befolkningstal: 8.016.000
Jarot studerer på universitetet i jakarta. Han flyttede til hovedstaden fra en mindre by for at læse til ingeniør, men at bo i hovedstaden, langt væk fra sin familie og lokalsamfund, har været en udfordring. Ligesom mange andre indonesere, er Jarot vokset op i en muslimsk kultur, men han er ikke særligt hengiven til religionen. Han har fået nogle venner på universitetet, som udforsker en bevægelse kaldet ”hijrah”. Hijrah er det arabiske ord for rejse, nogle gange tolket som anger, og bevægelsen opfordrer folk til at adoptere en mere religiøs livsstil, som nøje følger islamiske ritualer og opførsel. Hijrah-bevægelsen er blevet promoveret af flere indonesiske stjerner og er blevet populær blandt unge mennesker, som leder efter formål og mening med deres liv.
Rachel er en del af den kristne minoritet i Jakarta. Hendes kirke i Jakarta har venskabelige relationer med lokale moskeer, og hun deltager nogle gange i de tvær-religiøse møder, som bliver afholdt på universitetets campus. Hun mødte Jarot ved et af disse møder, hvor han var nysgerrig efter at lære, hvad kristendommens forståelse af anger var. Rachel beder om, at han vil lære mere om kristendommen.
Indonesien er et sekulært demokrati, og de fleste indonesere støtter et pluralistisk samfund, hvor muslimer, hinduer, kristne og andre trosretninger kan leve fredeligt side om side. Nogle er dog bekymrede for, at hijrah-bevægelsen kan true den fred. Islam er den største religion i Indonesien, og faktisk har Indonesien den største muslimske befolkning på 225 millioner muslimer. Jakartas forskelligartede befolkning afviger lidt fra landets statistikker, hvor 84% af befolkningen er muslimer, og 11% er kristne.
Forslag til bøn:
- Bed for religiøs frihed og fredelig sameksistens mellem forskellige religiøse grupper i Jakarta. (Rom 12, 18)
- En fjerdedel af Jakartas befolkning er under 25 år. Bed om at de unge mennesker, som leder efter mening og formål i livet, må finde Kristus. (2 Tim 2, 22)
- Bed om at de kristne i Jakarta må være vise og ihærdige, når de deler deres tro. (Kol 4, 6)