Da TWR medarbejdere besøgte lyttere i Mozambique, mødte de en kvinde ved navn Daya*, som havde et utroligt vidnesbyrd.
Daya hadede Jesus, og det var hendes mission at overbevise folk om, at de ikke skulle gå i kirke eller blive kristne. Hendes mand troede heller ikke på Jesus, og han sagde til Daya, at de ikke en gang skulle tage imod gæster i deres hjem, hvis de var kristne.
Men Gud åbenbarede sig for hende, som han i sin trofasthed ofte gør. En dag blev Daya involveret i en forfærdelig bilulykke. Hun sad fast i køretøjet og havde så mange smerter, at hun ikke kunne bevæge sig. En kristen kvinde, som netop havde deltaget i et ”Kvinder med Håb”-møde længere nede af gaden, kom forbi ulykkesstedet. Hun var dyb bekymret for Daya og sørgede for, at hun kom på hospitalet.
Midt i smerter og lægebehandling havde Daya ingen mulighed for at kontakte sin mand eller familie. I de næste to dage vidste Dayas familie ikke, hvor hun var. Men kvinden, som havde taget sig af Daya og fået hende på hospitalet, blev ved hendes side. Hun tog sig af hende, gave hende mad og bad for hende. Efter nogle dages hvile og heling vendte Daya hjem til sin familie og introducerede dem for den venlige kvinde, der havde reddet hende.
På grund af sin redningsmand og af nysgerrighed begyndte Daya at åbne op for Jesus. Hun begyndte at deltage i ”Kvinder med Håb”-møderne og lyttede til radioprogrammet ”Kvinder med Håb”. Med tiden besluttede hendes mand sig for også at overgive sit liv til Jesus.
Pris Herren! Selv midt i det, der synes håbløst, kan vi være sikre på, at han er den, der kan forandre hjerter.
Kilde: TWR Women of Hope
*navn ændret af hensyn til privatlivet