Det er ikke nemt at være eritreer. Faktisk er det yderst vanskeligt. Den eritreiske befolkning har i over 30 år, siden landets løsrivelse fra Etiopien, lidt under et ekstremt autoritært og kontrollerende militærdiktatur, hvor menneskerettigheder ikke har megen betydning. Nationen er mærket af følger af krig og uroligheder, og fattigdom er et særdeles udbredt problem. Ting som pressefrihed og fuld religionsfrihed er noget, man kun drømmer om. Alle voksne mænd og kvinder indkaldes desuden til militærtjeneste – officielt lyder værnepligtsperioden på 18 måneder, men i praksis er den oftest på 10 år eller mere. Denne militærtjeneste er ofte en form for samfundstjeneste, men den grænser i alle tilfælde til slaveri, i og med at lønnen er meget lav, og den værnepligtige ikke har indflydelse på, hvad han eller hun skal lave eller hvor.
En stor velsignelse
”Jeg er enlig mor med to drenge, og jeg blev kristen for to år siden, efter at min fætter vidnede for mig om Jesus Kristus. Jeg lytter til jeres programmer via sociale medier.”
Denne hilsen modtog Noreas partner for nylig fra en kvinde i Eritrea. Hun fortsætter: ”Disse programmer er blevet en stor velsignelse for mig og min familie – en kilde til inspiration, opmuntring og indsigt. Det opbyggelige budskab og den gode undervisning er lige, hvad mit folk har brug for. Tak for jeres omsorg for mit folk.”
Denne kvinde er yderligere velsignet, idet hun tilhører de langt under 1% af befolkningen, der har adgang til de sociale medier. Under halvdelen af befolkningen har en mobiltelefon, og kun cirka en fjerdedel har adgang til et svagt og ustabilt internet. Derfor er vores eritreiske kolleger endnu henvist til overvejende at bruge kortbølgeradio for at nå ud til befolkningen med deres programmer.
Den mindste kirke
Noreas eritreiske partner er tilknyttet Den Evangelisk Lutherske Kirke i Eritrea, ELCE, der er den mindste af blot fire trosretninger, som er tilladt af regeringen. De øvrige er den katolske kirke, den ortodokse kirke og sunni-islam, hvoraf de to sidste til sammen udgør mere end 97% af befolkningen. Ifølge Joshua Project er kun 2,6% evangeliske kristne, og cirka 40% regnes for unåede af evangeliet. Den Evangelisk Lutherske Kirke omfatter mindre end en halv procent af befolkningen og har ingen mulighed for at bære hverken sig selv eller dens mediemissionsarbejde økonomisk. Derfor er den dybt afhængig af støtte udefra – for eksempel fra Noreas venner.
Alt religiøst arbejde udenfor de fire tilladte trosretninger er forbudt. Husmenigheder og andre kirkeretninger lukkes
resolut ned, og medlemmerne udsættes for vilkårlige arrestationer, fængslinger, tortur og anden form for chikane.
Mange stop på ruten for kristne radioprogrammer
Myndighederne fører desuden intern kontrol selv i de godkendte kirker. Det er for eksempel ikke tilladt for vores partner selv at producere deres radioprogrammer. De må derfor nøjes med at skrive manuskripterne, som derefter bliver optaget uden for landets grænser (p.t. af kristne flygtninge i Etiopien og Sverige), og endelig sendt ind i Eritrea via en kortbølgesender i Sydafrika.
Vær med til at bære
Som kristne må vi være med til at bære, når nogle af vores brødre og søstre i Herren er trængte og står i en uholdbar situation. Jeg håber, du vil bede sammen med os for det eritreiske folk og for situationen i landet. Bed også for Den Evangeliske Lutherske Kirke i Eritrea, for dens ledere og ikke mindst dem, der tager del i arbejdet med at producere og sende kristne radioprogrammer. Bed om at antallet af evangeliske kristne i Eritrea må vokse, og at Guds kirke må styrkes, både økonomisk og åndeligt. Overvej også, om du har mulighed for at støtte vores arbejde i Eritrea økonomisk denne måned. Tak, fordi du følger med i Noreas arbejde.
