En enkelt afrevet side fra Bibelen, en drøm og en radio, det var dét Gud brugte for at trænge igennem den hårde skal hos et frygtet bandemedlem.
Jeg hedder Vinod *, og jeg kommer fra en ikke-kristen baggrund. Allerede som barn var jeg ekstremt oprørsk. Jeg var kun fjorten, da min far døde, og jeg blev endnu mere urolig uden en faderfigur i mit liv.
Jeg var afhængig af stoffer, alkohol, rygning og alt andet tænkeligt, og jeg forspildte mit liv. Respekten for min mor og bror var så godt som ikke eksisterende.
Jeg var et inkarneret bandemedlem og min eneste drøm var at blive berømt for mine ondskabsfulde handlinger og være frygtet af alle.
Sammen med en bande myrdede jeg en indflydelsesrig person. Vi blev sendt i fængsel og løsladt imod kaution indenfor et år.
Herefter tilbragte jeg mit liv med skiftevis at være i fængsel og på fri fod, og jeg var i den sorte bog hos politiet såvel som andre bander. I halvfemserne landede jeg igen i fængsel efter at være blevet anklaget for flere mord.
En iturevet bibelside
I fængslet så jeg ofte mange indsatte, der læste Bibelen. Jeg gjorde nar af dem, kaldte dem svage og slog dem til blods. Fængselsvogterne var bange for mig.
Men under en af mine perioder i fængsel blev jeg frygtelig syg. På det tidspunkt fandt jeg en afrevet side fra en bibel, liggende i badeværelsets vindueskarm. Jeg greb siden og begyndte at læse:
“Kom til mig, alle I som er trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.” (Matt 11,28)
Man kan roligt sige, at jeg blev fascineret af det, jeg læste. Alt hvad jeg indtil nu havde lært, fortalte mig, at jeg ville få som fortjent på grund af mine synder. At min skæbne ikke kunne ændres. Jeg troede, at mit hjerte allerede var så mørkt, at intet lys kunne trænge ind. Men jeg fortsatte med at læse den iturevne bibel-side, fordi det åbnede op for et lille håb i min sjæl.
Jeg fik fat på Det nye Testamente og begyndte at læse det, som en sulten løve der ikke har fået kød i lang tid. Det var som om, jeg var den fortabte søn, og at Det nye Testamente var skrevet til mig. Jeg begyndte at tigge de kristne i fængslet om at lære mig, hvordan man beder.
Løftet op af vandet
En aften faldt jeg på knæ på det kolde fængselsgulv, overbevist og dømt. og begyndte at tilstå den ene synd efter den anden. Jeg kunne ikke holde tårerne tilbage, da jeg genoplevede de ting, jeg havde gjort. Jeg følte det som om nogen vred mit hjerte rundt og efterlod det blottet.
Da jeg var færdig med min tilståelse føltes min krop let som en fjer, og jeg sov godt for første gang i meget lang tid.
Den nat drømte jeg, at jeg var i en oversvømmelse og masser af mennesker druknede i vandet. Jeg så en enkelt tråd komme ned fra himlen, binde mine hænder, løfte mig op og redde mig fra oversvømmelserne.
Den næste morgen vågnede jeg som et helt andet menneske – en ny skabning! Jeg hørte, der var et radioprogram, som underviste om Jesus, og jeg bad derfor fængselsmyndighederne om tilladelse til at få en radio.
Udrustet gennem radioen
Gud rørte deres hjerter, og jeg fik en lille radio som gav mig mulighed for at lytte til et TWR radioprogram kaldet ’Vejen gennem Bibelen’. Det var på mit eget sprog Telugu. Dette var min manna.
Jeg voksede i åndelig styrke, næret af Guds Ord. Jo flere nye ting jeg lærte gennem dette radioprogram, jo mere begyndte jeg at prædike i fængslet, hver gang jeg havde chancen for at tale med nogen.
En dag bad jeg Gud om at bruge mig mere, og jeg følte Gud salve mig med hellig ild fra mit hoved til mine tæer. Jeg forandrede mig, og folk omkring mig begyndte at forandre sig. Alle mine fjender blev mine venner.
Ledte medfanger til Jesus
Da jeg endelig blev stillet frem for en domstol for at stå til ansvar for mine forbrydelser, opdagede jeg til min forbløffelse, at de fleste anklager mod mig var blevet streget fra anklageskriftet.
Jeg blev dømt til livstid i fængsel, med barske afstraffelser. Jeg accepterede dette, men syntes selv jeg fortjente en hårdere straf.
Min tjeneste i fængslet fortsatte, og mens jeg var der ledte jeg flere end 300 medfanger til Kristus. Jeg samlede alle, som ville lytte – en time om morgenen og en time om aftenen – hver dag. Jeg afholdt bibelstudier i hver fængselsblok, og vi oplevede mirakler og helbredelse. Mange af de indsatte som var med i dette fællesskab, arbejder nu som Guds tjenere i den frie verden.
Efter det nye årtusinde fik jeg en benådning: Gud bragte mig ud af fængslet. En af de første ting, jeg gjorde, efter at være blevet løsladt fra fængslet, var at blive en del af en kirke og blive døbt. Jeg kunne ikke vente en eneste dag på det!
Jeres radioprogrammer har ændret mig og selv i dag leder de mig fortsat til Herren. Engang var jeg på afveje, men nu er jeg en Guds tjener, som arbejder i hans rige.
Kilde: TWR India
*ikke hans rigtige navn.
