En SAT-7 seer i Iran har beskrevet, hvordan hendes sorg blev vendt til glæde da hun en sen aften, efter hendes mors død, zappede rundt på TV-kanalerne.
Nousha* kontaktede for nyligt SAT-7s farsi-talende kanal, SAT-7 PARS, og fortalte, at hendes mors død fire måneder tidligere, havde efterladt hende i en ”dybt håbløs og deprimeret” tilstand, og at hun græd dag og nat.
Nousha arvede sin mors satellit-modtager, og hendes mand satte den op i deres hjem. Hun fortæller:
”Det var midnat og jeg var så deprimeret. Jeg tændte for fjernsynet for at fortrænge min smerte og sorg. Jeg faldt over en kristen TV kanal [SAT-7 PARS]; Jeg kunne ikke ignorere det, jeg så, og blev ved med at følge med. Det var en lovsangsgudstjeneste, og hen imod slutningen pegede præsten på skærmen og sagde: ’Jeg taler til dig, ja dig! Gud er med dig, som har mistet nogen, og som sørger. Giv din smerte og sorg til Gud.’”
I chok
”Jeg var chokeret, og tog mig selv i at gentage bønnen som studieværten bad. Jeg var fuld af glæde og lykke. Jeg var så ophidset, at jeg ikke kunne ikke sove, men jeg kunne ikke rigtigt forstå, hvad der var sket. Jeg havde ikke lyst til at gå i seng, af frygt for at den gode følelse forsvandt.”
”Om morgenen tændte jeg igen for den samme kanal, og denne gang talte præsten om synd og om Jesu lidelser for vores skyld. Det var vidunderligt at høre.”
Troede jeg var sindsyg
”Jeg begyndte at klappe og danse af ren lykke. Alle troede, at jeg var blevet sindssyg på grund af tabet af min mor.
Jeg havde på det tidspunkt ingen bibel, så jeg begyndte at skrive de vers ned, som jeg hørte på TV. Efter to måneder lykkedes det mig at få fat på en bibel. Halleluja! Ære være Gud som besøgte mig i en landsby i Iran. Halleluja!”
Du forvandlede min klage til dans,
du tog min sørgedragt af mig
og klædte mig i glæde.
Salme 30, 12
Vil du hjælpe mennesker, som Nousha, til at møde Jesus og blive opbygget i troen?
Kilde SAT-7 PARS
*Navnet er af sikkerhedsmæssige hensyn ændret
Illustrationsfoto: Colourbox