Kina lytter med

En ny religions-lov i Kina, der foregiver at giver større religionsfrihed, har øget presset på kinesiske kristne, som ikke vil underlægge sig den stats kontrollerede Tre-Selv-Kirke.

”Kirken her, krævede at vi skulle registrere os med vores identifikationsnumre. Det gør mig meget bekymret…”

”Jeg har lige lyttet til de to første episoder af jeres program, der udlægger Åbenbaringsbogen. Midt i den pressede situation som kirker står overfor i disse dage, følte jeg en stor taknemmelighed ved at lytte til jeres undervisning…”

Disse beskeder fra lyttere i Kina (til vores partner på Taiwan, Voice of Salvation) vidner om, at ’Regulativet vedrørende religiøse affærer’, som blev implementeret i Kina i 2018, allerede begynder at påvirke kirkens medlemmer.

Tiltag imod kirker, såsom lukning af bygninger, overvågning af forsamlinger, nedbrydning af huse, og nedlukning af aktiviteter finder oftere og oftere sted.

Nogle udenlandske missionærer er blevet deporteret, og mange søndagsskoler og ungdomsfællesskaber er blevet beordret lukket.

På trods af denne stigende modgang mod kristne, som ikke indordner sig under den statsstyrede, ’Tre-Selv- Kirke’, er Noreas radiopartner på Taiwan, Voice of Salvation (VOS), fortrøstningfuld. Lederen af arbejdet, Brad Yu, som besøgte Danmark i 2017, udtaler:

”Yi tror stadig fast, at Gud er den suveræne hersker over alle menneskers riger; Kirken er hans krop, hans fylde, som fylder alt på alle måder. Vi takker Herren for hans brug af VOS som budbringer af livets brød, opmuntring og medvandring til lyttere i Kina under sådanne omstændigheder. Radioarbejdet er blevet et ’must’ og virkelig vigtigt for disse lyttere.”

Ligesom i Danmark benytter stadig flere kinesere deres smartphone, når de skal lytte til radio-udsendelser, og derfor har VOS udviklet en radio-app til smartphones.

”Forhåbentlig bliver VOS app’en et mere praktisk redskab for lytterne, så de kan lytte til programmerne uden afbrydelser”, fortæller Brad. ”Må de platforme, som VOS sender programmer på, undgå blokeringer, mens de sender Guds oOrd og yder hjælp til lyttere”.

Brad Yu og teamet på Taiwan arbejder hårdt for at nå folk både i Kina og på Taiwan med Ordet, og de opfordrer os i Danmark til at bære med i bøn.

”Vi inviterer jer til at tjene og gå sammen med os gennem jeres bønner. Må flere og flere mennesker, der længes efter frelse og sandhed, høre Guds Ord, som er fuld af trøst og styrke.”

Kilde: VOS, Taiwan