Besvar råbet om hjælp

Som kun 11-årig blev Elmira, af sin familie, tvunget til ægteskab. På sin 15 års fødselsdag var hun mor til to.
Elmiras mand var stofmisbruger, og han tvang hende ud i prostitution, som skulle finansiere hans misbrug.

“At være kvinde i min verden var så smertefuldt,” fortæller hun.

Elmira blev smittet med HIV, og gennem de næste 14 år levede hun praktisk talt som slave. Selvom hun ikke vidste hvilken fremtid, der lå forude, fandt Elmira en dag modet til at flygte.

Knækket og nedbrudt stødte hun en dag på satellitkanalen SAT-7. “Jeg så jeres programmer og erfarede, at Gud elsker mig…på trods af det liv, jeg har levet,” fortæller hun.

Elmira ledte efterfølgende ti familiemedlemmer til tro på Jesus. Nu ser de også SAT-7, og de er sammen om at tilbede Gud. Til SAT-7 siger Elmira: “Tak for alt det, I gør for at dele Guds kærlighed med mennesker som mig. Bed om, at jeg må kunne tjene Ham efter bedste evne.”