14. APRIL – DAG 13
Da vi bad for Centralasien
Da 30 dage i bøn for den muslimske verden tog sin begyndelse, var Centralasien unået af evangeliet, skjult bag strenge restriktioner af religionsfrihed og andre friheder. Vi har medtaget bøn for dette område i næsten hver eneste bedeplan, vi har udgivet.
Islam har været fremherskende i Centralasien, siden den ankom i det 8. århundrede med arabernes erobringer. Det Russiske Imperium begrænsede religiøs praksis fra midten af 1800-tallet i forsøg på at etablere en sekulær stat. Sovjetunionens kollaps førte til en lempelse af disse begrænsninger og til islams genopblomstring. Dette blev støttet af muslimske nationer såsom Saudi-Arabien, som fremsendte koraner og grundlagde moskeer.
I 1994 bad 30 dage for det, der blev kaldt Fællesskabet af Uafhængige Stater – nyoprettede nationer, der for første gang skulle stå i forbindelse med resten af verden. Vi bad om at kristne måtte rejse til dette område for at hjælpe med praktiske opgaver og etablere sundhedsvæsen, uddannelse og erhvervsliv, og om resurser til at fortælle budskabet om Jesus.
Alle disse ting blev til virkelighed. I løbet af de sidste tre årtier er flere muslimer blevet omvendt til Kristus i dette område end nogensinde før – titusinder i visse nationer. Voksende og blomstrende kristne samfund har overlevet vedvarende forfølgelse fra muslimske såvel som sekulære modstandere. Centralasiatiske kristne ledere tager del i globale missionsfremstød og bidrager til udviklingen af evangeliske materialer til deres egne nationer, skriver deres egne lovsange og skaber egne traditioner.
De, der har bedt for Centralasien, må begejstres over at se bønnen bære frugt så hurtigt, i vor tid.
Hvordan kan vi bede?
- Bed om at voksende fællesskaber i Centralasien må blive oplært i troen med visdom, og at de må få de materialer, de har brug for. (Fil 1,9-11)
- Bed om at regeringerne må beskytte religionsfriheden, og tillade kristne at udøve deres tro i sikkerhed og at bidrage til deres nations udvikling. (Kol 1,9-12)
- Bed om at den muslimske majoritet må møde kristne i deres samfund og komme til tro. (1 Pet 3,15)
