Storbritannien

Dag 18 – 8. april

Der anslås at være 3,4 millioner muslimer i Storbritannien, hvoraf de fleste bor i England. Størstedelen af de britiske muslimer kommer fra sydasiatiske familier, men også fra alle dele af Afrika, Mellemøsten, Centralasien og Europa. Den muslimske befolkning er veletableret i Storbritannien og meget deltagende i det britiske samfund.

Da covid-19-pandemien hastigt bredte sig i Storbritannien, var de britiske muslimer blandt de første til at reagere. De omdannede moskeer til testcentre og midlertidige lighuse, indsamlede penge til begravelser og velgørende arbejde, samt leverede mad til mennesker i isolation. Saira, en muslimsk kvinde fra Birmingham, som hjalp med at udbringe mad, fandt, at det at hjælpe andre i nød hjalp på hendes egen angst i de svære dage. ”Det var noget, jeg kunne gøre for at hjælpe, når der var så meget andet, jeg ikke kunne gøre. Det var opmuntrende at se lokalsamfundet samles om at hjælpe de mest sårbare.”

I dag har stigende priser skabt vedvarende behov i Storbritannien, og muslimer hjælper igen deres lokalsamfund ved at forsyne trængte familier med mad til iftar, som er det måltid, der indtages ved solnedgang, hvor fasten hver dag brydes under ramadanen. I en tid hvor mennesker typisk samles for at spise, kan økonomiske problemer blive særligt isolerende, så gavmildhed er særlig vigtigt lige nu.

 

Hvordan kan vi bede?

  • Bed for at økonomisk udfordrede muslimer i Storbritannien må finde frem til ressourcer, der kan hjælpe dem
  • Bed for at kristne i Storbritannien må arbejde side om side med muslimer og være rundhåndede med deres hjælp til muslimske familier, særligt under ramadanen
  • Bed for at muslimer i Storbritannien må have et godt forhold til kristne, og for muligheder for, at de kan tjene deres lokalsamfund i fællesskab

 

Jeg formaner da først af alt til bønner og anråbelser, forbønner og taksigelser for alle mennesker; bed for konger og for alle i høje stillinger, så vi kan leve et roligt og stille liv, i al gudfrygtighed og agtværdighed. Det er godt og værdsat hos Gud, vor frelser, som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden.

  1. Tim 2,1-4

Hent Bedefolderen som PDF (13mb)