Magtens nat

Dag 27 – 17. april

”Laylat al Qadr”, eller ”Magtens nat”, markerer åbenbaringen af koranens første vers til den islamiske profet Muhammed. Det er en højst betydningsfuld begivenhed, og et tidspunkt hvor selv den mindst overbeviste muslim gør en ekstra indsats på det åndelige område. Bønner og gode gerninger udført på denne nat, regnes for mere værdifulde end alle de bønner og gode gerninger, man kan udføre i løbet af tusind måneder.

Natten er også kendt som ”Skæbnenatten”, hvor mange tror på, at deres skæbne for det følgende år bestemmes. Derfor er det særligt vigtigt for muslimer at bede om tilgivelse og velsignelse på netop denne nat, og mange beder hele natten igennem – nogle bliver endda i moskeen gennem alle sidste ti dage af ramadanen for ikke at gå glip af denne nat.

Muslimer, der overholder ramadanen, intensiverer ofte deres bøn og læsning i koranen i løbet af de sidste ti dage for at optjene ekstra guddommelig velvilje. Det er også en tid, hvor man søger tilgivelse fra andre og genopretter brudte forhold.

 

Hvordan kan vi bede?

  • Under Laylat al Qadr søger muslimer gud meget fokuseret. Bed om at Gud vil åbenbare sig for dem i drømme og syn
  • Mange muslimer søger tilgivelse for deres synder på denne nat. Bed om at de må få en åbenbaring af Jesus, Guds Lam, som bærer verdens synd
  • Bed om at denne skæbnenat må give mulighed for kristne arbejdere i den muslimske verden til at fortælle evangeliet

 

Næste dag så han Jesus komme hen imod sig og sagde: »Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd.«

Johs. 1,29

Hent Bedefolderen som PDF (13mb)