Velkommen til 2024-udgaven af 30 DAGE I BØN for den MUSLIMSKE VERDEN. HER, DER og ALLEVEGNE!
Ingen kan benægte, at verden er i hastig forandring. Ny teknologi inden for kommunikation, transport og videnskab fortsætter med at forandre den måde, mennesker interagerer på, hvor de kan bo og arbejde, og hvordan de lærer og tilpasser sig. Børn, der er født i de seneste årtier, har aldrig kendt til et liv uden computere og mobiltelefoner. For mange vil muligheden for at lære og arbejde på distance være en selvfølge. Rejser til fjerne lande tages for givet sammen med muligheden for at tale med hvem som helst, hvor som helst på jorden, når som helst. Aldrig før har menneskeheden været så mobil og så forbundet
Da denne bedeguide begyndte at udkomme for over 30 år siden, henviste den i høj grad læserne til at bede for muslimer, der var til stede i deres hjemlande. Men i dag kan voksende muslimske samfund fra alle etniske baggrunde findes overalt uden for deres traditionelle hjemlande som immigranter, flygtninge, migrantarbejdere og studerende – fra alle nationer til alle nationer. I år ser 30 Dage i bøn for den muslimske verden på muslimske samfund HER, DER OG ALLEVEGNE – på deres historiske fødesteder, i migrantsamfund, på farlige rejser til nye steder og i alle verdenshjørner. Uanset om muslimer bliver på deres kulturelle fødested, mens det forandrer sig omkring dem, eller om de flytter til en ny by eller et nyt kontinent, frivilligt eller af nødvendighed, så er processen med at tilpasse sig forandringer stressende og udfordrende. Kristne bør være dem, der byder andre velkommen og støtter dem – selv i kulturer, hvor de selv er fremmede, og følge Kristi befaling om at “elske din næste som dig selv” (Luk 10,27). Denne bønneguide vil hjælpe dig med at bede for muslimer over alt, og inspirere dig til især at bede for de muslimske samfund, der er tættest på dig, hvor du kan være et lys og en velsignelse for dem til Guds ære.
Redaktørerne 30 DAYS of Prayer International