Dag 2: Somaliere i Somalia

11. marts

Somalia, der ligger på Afrikas Horn med en befolkning på 17 millioner mennesker, som alle officielt er muslimer, blev revet fra hinanden efter en borgerkrig. Somalierne lider af hungersnød, politisk ustabilitet, tørke og oversvømmelser. De fleste somaliere opdrætter får og kameler, som de eksporterer til de arabiske golfstater og andre steder. Men nu er mange somaliske nomaders levebrød blevet ødelagt på grund af tørke og dårlig forvaltning. De bliver tvunget til at forlade landet og søge tilflugt i de overfyldte flygtningelejre eller i hovedstaden.

Der har i stigende grad været konflikter mellem de somaliske klaner. Sløvheden blandt de fordrevne, forarmede mennesker spreder sig som en sygdom. De har mistet så meget, og nu dør mange af deres børn på grund af forurenet vand, mangel på sund mad og på sundhedspleje. Terrorgruppen Al-Shabaab har forhindret den hårdt tiltrængte internationale hjælp i at nå frem til de mennesker, der har mest brug for den. Omkring 9 millioner mennesker lider af alvorlig sult.

Nadiras mand blev skilt fra hende, og efterlod hende med fem børn for at starte en ny familie i et andet land. Livet blev sværere for hende, men hun var meget taknemmelig for den indre fred hun fandt, efter at hun kom til tro på Jesus, og den støtte, hun får fra de få andre troende. Men så krævede hendes eksmand, at hun sendte deres søn, Sami, ud for at arbejde som tjener for hans nye familie. Nadira bad med et knust hjerte, mens han var væk. Endelig, efter 12 måneder, blev den 11-årige sendt tilbage til sin mor, traumatiseret og udsultet, men glad for at være sammen med hende igen.


Hvordan kan vi bede?

  • Bed om ærlige politikere, der har kloge løsninger på de mange problemer, Somalia står over for (Fordrivelse, arbejdsløshed, fattigdom, terrorisme, tørke, sult, ekstremisme).
  • Bed om håb og en fremtid for de somaliere, der er deprimerede og håbløse.
  • Bed om, at somalierne møder Jesus i drømme og lærer om ham gennem den kristne, somaliske tv-kanal.

Herren er ikke sen til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener, men han har tålmodighed med jer, fordi han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse
2 Petersbrev 3,9

Hent Bedefolderen som PDF (13mb)