26. marts
Under et måltid i stuen hos en muslimsk familie i det centrale Bosnien bliver femårige Namik spurgt, hvorfor hans far ikke beder i moskeen som de andre. Den lille dreng svarer uskyldigt, at han ikke går i moskeen, fordi hans far er kristen. Det skaber opstandelse, og der bliver stillet mange spørgsmål til Namiks far. De er forargede, men også fascinerede af Namiks tro.
Bosnier er en etnisk gruppe, der lever i den sydøstlige del af Europa, i Bosnien-Hercegovina. Etnisk udrensning under den sidste krig har ændret deres etniske struktur og geografiske fordeling. Af de tre millioner bosnier bor omkring 1 million uden for Bosnien-Hercegovina; det største antal findes i Sandzak-regionen i Montenegro og Serbien, især i byen Novi Pazar i Serbien. Mange har også slået sig ned i lande som Østrig, Tyskland, Schweiz, Canada, Sverige, Danmark, Tyrkiet og USA, og der kommer flere til hvert år.
Selvom de fleste i Serbien er ortodokse kristne, kender bosnier næsten intet til evangeliet. De fleste bosnier er sunnimuslimer, selvom sufisme historisk set har spillet en vigtig rolle blandt dem. Kun omkring 0,03% er evangeliske kristne. For mange bosnier har islamisk identitet mere at gøre med kulturelle rødder end med religiøs overbevisning. De ser islam som grundlaget for deres kultur.
Hvordan kan vi bede?
- Bed om helbredelse af de sår, som krigen i 1990’erne forårsagede, og for forsoning med andre etniske grupper i regionen.
- Bed om, at bosniere, der arbejder og bor i Vesteuropa og kender Jesus, må få kald til at arbejde med deres folkegruppe.
- Bed om, at Gud vil blødgøre bosniernes hjerter over for kristne, så de vil være modtagelige over for evangeliet.
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.
Johannesevangeliet 3,16
