27. marts
De ødelæggende jordskælv i begyndelsen af 2023 var 18 traumatiserende for mange mennesker. I Tyrkiet blev der registreret mindst 50.783 dødsfald og 107.204 sårede. I Syrien var der over 8.000 dødsfald og over 5.000 sårede. 520.000 boliger og to hospitaler blev ødelagt, og millioner af tyrkere og syrere mistede deres hjem.
De overlevende lider stadig under følgerne af det traume, de oplevede. Mange har mistet deres håb for fremtiden, deres hjem og deres kære. Især i Syrien, hvor der næsten ingen hjælp kom frem, og folk i nød var hjælpeløse over for den massive ødelæggelse. Men selv i dette kaos mødte Gud mennesker. Kristne i Syrien og Tyrkiet åbnede deres hjerter og tilbød de overlevende hjemløse tilflugt i klostre og kirker.
Sahin, den første tilhænger af Kristus i sin familie, blev foragtet af sin familie og sine venner på grund af sin tro. Men da han og hans familie mistede deres hjem i jordskælvet, hjalp Sahins kristne venner med at organisere telte til ham og hans familie, venner og naboer. Deres hjælpsomhed imponerede Sahins familie og venner og åbnede deres hjerter for budskabet om Jesus.
Hvordan kan vi bede?
- Bed om, at de, der er ramt af jordskælvet, må få den hjælp, de har brug for, herunder ny infrastruktur og nye hjem, samt fysisk og psykisk helbredelse.
- Bed om, at Gud vil fortsætte med at udøse trøst, nåde og omsorg over ofrene i Tyrkiet og Syrien.
- Bed om, at kirkerne vil være et vidnesbyrd om kærlighed, barmhjertighed og godhed, og at mennesker vil åbne sig for evangeliet som et resultat af deres kærlighed og vidnesbyrd.
Min sjæl, pris Herren, glem ikke hans velgerninger! Han tilgiver al din skyld, helbreder alle dine sygdomme. Han udfrier dit liv fra graven, han kroner dig med godhed og barmhjertighed.
Salme 103,2-4