Dag 19: Turkmenere i Iran

28. marts

Fra busterminalen i Gorgan, hovedbyen i Golestan, tager vi en taxa til området med bosættelser. Taxachaufføren viser sig at være turkmener. Han er meget gæstfri og inviterer os hjem til Iftar – det første måltid. Han har for nylig sagt sit kontorjob op på grund af korruption blandt cheferne. Nu forsøger han som taxachauffør at forsørge sin familie på fem. De er troende sunni-muslimer. Efter at have brudt fasten taler vi om Gud og troens betydning for muslimer og kristne. Det er en samtale med stor respekt for hinanden. Det virker, som om denne familie møder mennesker, der følger Messias, for første gang.

Har du hørt om turkmenerne i det nordøstlige Iran? De bor hovedsageligt i Golestan-distriktet, øst for Det Kaspiske Hav. Du vil straks genkende turkmenerne på deres farverige tøj. De lever i deres egen kultur. De har begrænset tilknytning til turkmenerne i Turkmenistan. De lærer persisk i skolen, da der ikke undervises i deres eget sprog, turkmensk. Derfor kan de hverken læse eller skrive på deres modersmål. De har ofte svært ved at finde betydningsfulde job.

Der er ingen kendte disciple af Jesus blandt de ca. 1 million turkmenere i denne provins. Det er en udfordring at finde en vej ind til dem som udlænding.

Det turkmenske mindretal i Iran ser ud til at være overset. Men Gud ser dem og ønsker at bygge sit rige blandt dem.


Hvordan kan vi bede?

  • Bed om, at Jesus vil kalde disciple til turkmenerne i Iran.
  • Bed om, at kristne arbejdere vil være i stand til at slå sig ned i denne region. Bed om, at persiske troende vil udvikle en passion for at række ud til turkmenerne.
  • Bed om, at imamerne får et møde med Jesus og tror på ham. Bed om, at mange turkmenere finder Jesus, Frelseren.

Håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen, så at I bliver rige i håbet ved Helligåndens kraft! Romerbrevet 15,13

Hent Bedefolderen som PDF (13mb)