
5. marts
Hamit blev født ind i en albansk muslimsk familie. Han troede, at han kunne finde frelse ved at faste og gøre gode gerninger, men det var ting, han kun praktiserede af pligt over for sine forældre. Han følte intet i sit hjerte, men undrede sig i stedet over, »hvorfor vi er her i verden, og hvad er formålet med livet«.
En dag, da han var 17 år gammel, forlod han skolen sulten og gik ud for at købe sig en sandwich. Den var pakket ind i papir, som han kiggede nysgerrigt på … det var en side fra Bibelen. Manden, der solgte sandwichen, var en gammel kommunist, som inviterede ham hjem til en kop kaffe. Hamit tog hjem til ham, og manden begyndte at tale imod tro. Da Hamit bad om at komme på toilettet, fandt han ud af, at manden havde lagt Bibelen til at bruge i stedet for toiletpapir. Drengen var bange for at bruge Bibelen og gemte den under sit tøj, så manden ikke ville opdage det.
Da Hamit læste i Bibelen, begyndte han at forstå, at Gud elskede ham. Johannes 3:16 blev hans yndlingsvers. Han besluttede sig for at tro på denne kærlighed og tage den til sig i sit hjerte. Han søgte efter andre mennesker, som troede på Bibelen. Han fandt en kirke, hvor præsten ledte ham i en bøn. Hamit stråler:
“Så snart jeg var færdig med at bede, følte jeg, at en tung sten havde flyttet sig fra mit hjerte, og jeg følte glæde.”
Forslag til bøn
- Bed om at de albanere, der er kommet til tro siden kommunismens fald, må blive grundfæstet i Ordet.
- Bed om at de mange muslimske missionærer, der er i Albanien fra andre lande, vil forelske sig i Jesus i stedet.
- Bed for enhed mellem kirkerne, og at de troende bliver kendt for deres kærlighed.
For således
elskede Gud verden,
at han gav sin enbårne søn,
for at enhver,som tror på ham, ikke skal fortabes,
men have evigt liv.
~ Johannes 3,16
Hent Bedefolderen som PDF (4mb)