
10. marts
Libyen er et land, der er rigt på naturressourcer, men som er ødelagt af borgerkrig og forskellige væbnede konflikter. Det har medført massiv udvandring, samt økonomisk nød og lidelse for dem, der er blevet tilbage i landet. Der er også åndelig modgang, for hvis man beslutter sig for at følge Kristus i dette strengt muslimske land, risikerer man at blive straffet med døden.
Aatiq er en af dem, der har fået en juridisk omstridt dødsdom. Han lærte Kristus at kende gennem læsning af Bibelen for nogle år siden og vandrede derefter væk fra sin tro. En troende, syd for Sahara, mødte ham og bad om, at han måtte få et syn af den opstandne Kristus. Et par dage senere fik han synet, og siden da har han klynget sig til Herren midt i den modgang, som hans frimodige forkyndelse har medført. Lidt ligesom Josef i Første Mosebog er han blevet værdsat af nogle af dem, der har ansvaret for fængslet, på grund af sin hjælpsomme holdning og sit gode arbejde.
Forslag til bøn
- “Husk på dem, der er i fangenskab, som om I var deres medfanger, og på dem, der mishandles, så sandt som I også selv har en krop.” Hebr 13,3. Bed om at de, der lider i fængslet, må blive løsladt.
- Bed om en medieindsats på libysk arabisk, så programmerne kan drage folk til Kristus og trøste og gøre hemmeligt troende til disciple.
- Bed om at libyere, der er emigreret til andre lande, må finde Kristus og vende tilbage for at dele troen med deres eget folk.
Gud Herrens ånd er over mig, fordi Herren har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige og lægedom til dem, hvis hjerte er knust, for at udråbe frigivelse for fanger og løsladelse for lænkede.
~ Esajas 61,1
Hent Bedefolderen som PDF (4mb)